Surdejsboller
Hjemmebagte surdejsboller er en sand fryd at sætte tænderne i. Min opskrift er nem, når man først lærer den at kende og jeg bager selv disse boller hver eneste weekend året rundt. Indimellem også i hverdagen og jeg elsker at have de hjemmebagte surdejsboller i fryseren også.
Lad dig endelig ikke skræmme af at den er lidt lang og har forskellige steps undervejs. Når håndteringen af dejen sidder på rygraden, så er det ingen sag at bage de lækreste boller flere gange om ugen.
Man bliver vitterligt lidt varm om hjertet, når man skærer en lun nybagt bolle op og der så viser sig så fint et mønster af de lækreste lufthuller. En duftende sprød skorpe og en skøn lidt sej krumme med masser smag. Perfekt hverdagslykke.
Prøv også: Find min opskrift på surdej her >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 12 stk.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Surdejsboller uden gær
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- Surdej
- 100 g surdej, fra køleskabet
- 100 g hvedemel
- 100 g vand
- Surdejsboller
- 60 g fuldkorn ølandshvedemel
- 180 g sigtet ølandshvedemel
- 360 g hvedemel
- 5 dl koldt vand
- 12 g salt
Surdej
Rør 100 g aktiv surdej, 100 g vand og 100 g hvedemel sammen til det er ensartet i konsistensen. Læg et låg løst over og lad det stå på køkkenbordet, til det hæver til minimum dobbeltstørrelse. Det tager typisk cirka 1-3 timer, alt afhængig af styrken i din surdej og temperaturen i dit køkken.
Dej til surdejsboller
Kom mel og vand i skålen og rør det godt sammen. Lad det stå i en time på køkkenbordet.
Rør halvdelen af surdejen, samt salt i dejen. Gem resten af surdejen til at fodre videre på til fremtidigt bagværk. Ælt dejen på en røremaskine i cirka 5 minutter eller i en skål med en grydeske. Dejen skal være meget blød og der skal ikke ekstra mel i!
Lad dejen stå i en skål tildækket af et låg på køkkenbordet i cirka 2 timer. Fold dejen minimum 4 gange i løbet af de to timer.
Fold dejen sådan: Fugt hænderne med lidt koldt vand og tag ind under dejen i midten af skålen. Hiv op i dejen og fold den sammen Gentag til du mærker, at dejen spændes op, bliver fastere og slipper skålen nemt, samtidig med at den føles mere sej og smidig.
Lad dejen stå i yderligere en time på køkkenbordet, uden at folde den. Hold øje med den og stil dejen i køleskab, når den er hævet op med cirka 30 %.
Dejen kan koldhæve med låg over i køleskab i mellem 8 og 18 timer.
Bagning
Med bagestål: Tænd ovnen på højeste varme og varm bagestålet op på en rist i en time inden bagning
Uden bagestål: Tænd ovnen på højeste varme, med en bageplade i ovnen og varm ovn og bageplade op.
Tag dejen ud af køleskabet og brug en blød bagespartel til nænsomt at få dejen forsigtigt ud af skålen på et meldrysset bord. Fold dejen en enkelt gang og drys lidt mel over dejen. Skær bollerne ud med en fast bagespartel.
Med bagestål: Tag risten med bagestål ud af ovnen og placer bollerne direkte på den varme plade. Skrue ovnen ned til 180 grader varmluft (gerne med damp og bag bollerne i 7 minutter ved 180 grader varmluft og damp. Skrue derefter temperaturen op til 230 grader og bag videre til bollerne har en smuk sprød skorpe.
Uden bagestål: Tænd ovnen på højeste varme, med en bageplade i ovnen og varm ovn og bageplade op. Sæt bollerne på et stykke bagepapir og hiv det over på den varme bageplade. Skrue ovnen ned til 180 grader varmluft (gerne med damp og bag bollerne i 7 minutter ved 180 grader varmluft og damp. Skrue derefter temperaturen op til 230 grader og bag videre til bollerne har en smuk sprød skorpe.
Tag dem ud af ovnen og lad dem køle lidt af på en rist, inden de serveres.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvor lang tid skal skål med dejen stå på bordet efter at have taget den ud af køleskabet, før dejen (bollerne) skal bages i ovnen?
Bollerne er flade, når de er bagt, er der noget, man kan gøre bedre?
Hej Trine
Den kolde dej skal bare direkte ud af køleskabet, skæres ud med det samme og bages straks derefter. Ingen efterhævning, for så flyder bollerne ud.
Kan det mon ikke være det der er årsagen til du oplever de er blevet flade?
Kh Ann-Christine
Kan man lave et brød af denne opskrift?
Hej Jette
Det kræver en lidt anden opskrift og fremgangsmåde at lave det om til et brød, men jeg kan varmt anbefale opskriften på dette surdejsbrød i form
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Min surdej hæver ikke til over dobbelt størrelse, hvad gør jeg forkert?
Hej Mie
Står den varmt nok og længe nok?
Hvor meget hæver den?
Kh Ann-Christine