Kanelsnegle
Her får I min opskrift på de allerbedste kanelsnegle, man kan tænke sig. Det er de lækreste kanelsnegle med saftig krumme og en lækker remonce.
Lykken kan være noget så simpelt, som at udvikle og bage verdens bedste opskrift på kanelsnegle. Jeg synes, det er lykkedes så godt her. Mine kriterier for en perfekt kanelsnegl er at fyldet skal være lige tilpas snasket og så skal selve “brødet” også smage af rigtig meget, så hver en mundfuld er en fornøjelse. Man skal finde glæde i hver en bid og ikke kun finde i fyldet.
Prøv også: min opskrift på bananbrød >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 12 stk.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kanelsnegle
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- Dejen
- 1½ dl mælk
- 20 g gær
- 100 g smør
- 1 tsk vaniljesukker
- 50 g sukker
- 1 tsk stødt kardemomme
- 1 tsk stødt kanel
- 60 g fuldkornshvedemel
- 2 æg
- 340 g hvedemel
- ½ tsk salt
- Remonce
- 150 g smør, stuetemperatur
- 100 g sukker
- 75 g muscovadosukker
- 1 tsk stødt kanel
- Glasur
- 100 g flormelis
- vand
Rør gæren ud i en skål med stuetempereret mælk. Smelt smør i en gryde ved lav varme, lad det køle lidt af til stuetemperatur og rør smørret i skålen med mælk og rør derefter æg i.
Bland sukker, vaniljesukker, salt, kanel og kardemomme og fuldkornshvedemel godt sammen i en skål og rør det i skålen med de våde ingredienser. Rør det godt igennem, til det er helt ensartet.
Tilsæt hvedemel lidt efter lidt og ælt dejen grundigt i 5-10 minutter, gerne på røremaskine ved lav hastighed. Dejen skal være smidig og blød og den sætter sig mere under hævning. Lad dejen hæve i en skål med et rent viskestykke over på køkkenbordet i 30 minutter og rør imens remonce sammen i en skål.
Rul dejen ud i stor retangel på et meldrysset bord. Smør remonce på hele fladen, med undtagelse af den yderste kant på 4 cm på langs af den ene lange del af retanglen. Rul dejen sammen til en rulle, afslutning med den yderste del uden remonce.
Skær 1 cm tykke skiver og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Bøj gerne den yderste kant ind under kanelsneglen og luk bunden. Det hjælper til at holde på den lækre remonce. Lad kanelsneglene hæve på køkkenbordet i 45 minutter under et rent klæde
Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i cirka 17 minutter. Lad sneglene køle lidt af på bagepladen og pisk imens en tyk hvid glasur, som kanelsneglene kan pyntes med inden servering.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad














Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvordan skal de tø op, evt varme i ovn, efter de er bagt.
Hej Britta
jeg plejer at tø dem helt op 30-45 minutters tid på køkkenbordet, tildækket. Så luner jeg dem i ovnen, også gerne tildækket med fx staniol eller et ovnfast fad med låg, så de ikke bliver tørre.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan man bruge hvedemel i stedet?
Hej Alba
ja, det kan du sagtens gøre!
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Øv mine snegle blev helt sorte og tørre Fulgt opskriften til punkt og prikke. Varmluftsovn på 170 grader i 15 min…. Kan du anbefale at benytte alm ovnvarme istedet? Bh Pernille
Hej Pernille
Ej, hvor ærgeligt, det lyder til at være en virkelig heftig ovn, når de kan blive sorte og tørre ved den temperatur, som jo er forholdsvis lav.
Ja, prøv endelig alm/overundervarme, næste gang hvis du har erfaring med at det fungere bedst i din ovn. Du må justere lidt til med temperatur, normalt vil man justere op fra 170 grader varmluft til 190 grader alm over/undervarme, men det må du endelig vurdere ift din ovn.
Kh Ann-Christine