Croutoner


Hjemmelavede sprøde croutoner er et hit i salatskålen. Brug dem også på suppe og i mange andre dejlige salater og ikke kun i cæsarsalat, hvor de jo nærmest er helt obligatoriske
Når jeg har en rest brød, så laver jeg gerne sådan en portion her. Man kan bruge hvilket som helst brød eller boller og smager virkelig godt – kan slet ikke sammenlignes med selv de bedste købe-croutoner. Hvor længe de holder sig, afhænger af hvor sprødt / tørt de bliver bagt eller ristet. Jo sprødere, jo længere holdbarhed.
Prøv også opskrift på sprød salat topping >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 1 portion

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Croutoner
- 2 skiver brød, fx grydebrød
- 1 tsk frisk timian, finthakket
- 3 spsk olivenolie, eller smør
- 1 tsk flagesalt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Skær brødet ud i små tern og vend det med timian, olivenolie, salt og peber.
Rist brødternene sprøde på en varm pande med smeltet smør eller olie under hyppig omrøring, eller vend dem med olie og bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 15 minutter, til de er sprøde.
Lad dem køle lidt af og server dem på en salat eller som topping til suppe
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvordan opbevarer jeg franskbrødscroutoner hjemmelavede så de ikke bliver bløde
Jeg bruger en kagedåse i metal og de holder sig sprøde og lækre i mange uger
Jeg er blevet ret vild med jeres opskrifter, nemme, lækre, bruger gerne rester OG producere mindre spild. F.eks. bruges hele tomaten og agurken i gazpacho, man kan lave croutons af bare 2-3 skiver brød på en pande, hurtigt og ovnen skal ikke varmes op ?. Så når jeg søger opskrifter og I kommer op læser jeg først jeres.
Tusind tak
Ps hi hi er ikke betalt for at skrive dette, får lønnen i god mad ?
Hvor er det dejligt at høre ♡ Tusind tak for din søde feedback :)
og croutoner med kanelsukker er altså super på diverse grødtyper, morgen eller dessert :)
Uhmm, det vil helt sikkert være et hit hos mine børn.
Det tror jeg de skal forkæles med her i sommerferien :) Kunne være lækkert på koldskål
Tak for det skønne tip!