Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kikaertevafler-med-bagte-tomater-og-burrata/ Aftensmad Frokost, Mad på budget, Madpandekager og madvafler, Mellemøstens køkken, Nem Hverdagsmad, Vegetar

Kikærtevafler med bagte tomater og burrata

Opskrift på sprøde kikærtevafler toppet med saftige bagte tomater med urter og hvidløg, ricottacreme med citron og cremet burrata.

Det er virkelig lækkert og en lækker ret til en let aftensmad, til frokost eller man kan lave dem i mindre portioner og servere dem som en lille delikat forret.

De bagte tomater smager fantastisk og jeg er særligt vild med retten, når jeg kan plukke de friske tomater og basilikum i mit drivhus om sommeren – her er i overflod i disse dage og det er så lækkert at tage med ind i køkkenet, tilberede retten og nyde den ved havebordet med min familie.

Prøv også: Rucolasalat med bagte tomater >>

Kikærtevafler med bagte tomater og burrata
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT30M4
Ingredienser
  • Bagte tomater
  • 500 g blommetomater
  • 4 fed hvidløg, knuste
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • 0,50 tsk tørret timian
  • 2 spsk olivenolie, til stegning
  • salt og friskkværnet peber
  • Kikærtevafler
  • 100 g kartofler, groftrevet
  • 2 dåser kikærter, drænet og skyllet
  • 1 håndfuld persille, finthakket
  • 2 fed hvidløg, fintrevet
  • 1 løg, finthakket
  • 0,50 tsk tørret rosmarin
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 æg
  • 50 g rasp
  • salt og friskkværnet peber
  • Ricottacreme med citron
  • 250 g ricotta
  • 1 øko citron, fintrevet skal og lidt saft
  • 1,50 spsk olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • Til servering
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 75 g rucola
  • 200 g burrata
Fremgangsmåde

Ovnbagte tomater
Kom tomater og hvidløg i et smurt ovnfast fad. Dryp med olie og drys krydderier, salt og friskkværnet peber over. Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i cirka 20-25 minutter.

Ricottacreme
Rør ricotta med lidt citronsaft, olivenolie og fintrevet citronskal. Smag godt til med salt, peber og evt. mere citronsaft eller olivenolie.

Kikærtevafler
Kom de groftrevede kartofler i en skål med koldt vand. Lad det stå i 2-3 minutter og hæld derefter vandet fra gennem en sigte. Tryk vandet godt ud af kartoflerne og tryk dem derefter tørre på et rent viskestykke.

Kom kartoflerne, kikærterne og de øvrige ingredienser i en foodprocessor og kør, til farsen er grofthakket.

Varm vaffeljernet op og kom lidt olie eller smør på. Bag kikærtevaflerne en af gangen til de er gyldne og sprøde. Læg dem på en rist, mens resten af vaflerne bages, så holder de sig sprøde.

Servering
Server kikærtevaflerne med et par skefulde ricottacreme, toppet med bagte tomater, rucola og basilikum, samt burrata.

Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad