Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/vegetar-ristaffel-med-groentsager/ Aftensmad Nem Hverdagsmad, Opskrifter til børn - Hverdagsfavoritter børn, Vegetar

Vegetar ristaffel med grøntsager

Opskrift på en lækker vegetar ristaffel med grøntsager – masser af grøntsager, for den cremede karrysacuce er netop baseret på grøntsager og den smager så skønt. Man kan også kalde den en grøntsagssuppe med ris og toppings, men den minder nu mest om en ristaffel, synes jeg,

Man kan frit vælge at servere retten med ris eller med ris og/eller blomkålsris. Min favorit er, at mikse ris og finthakket blomkål 50/50 på de dage, jeg har lyst til lidt ekstra grøntsager i maden.

Prøv også: opskrift på vegetar bolognese >>

PT30MPT30M4

Vegetar ristaffel med grøntsager

Tid i alt30 min.
Arbejdstid30 min.
Holdbarhed2 dage
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 1 spsk karry, medium
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 løg, finthakket
  • 2 hvidløg, finthakket
  • 1 tsk rød karrypasta
  • 1 tsk stødt gurkemeje
  • 250 g blomkål, i små buketter
  • 75 g gulerod, groftrevet
  • 250 g squash, groftrevet
  • 1 æble, groftrevet
  • 4 dl grøntsagsbouillon
  • 0,50 dl piskefløde
  • 0,50 citron, saften herfra
  • 1 spsk olivenolie, til stegning
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 3 dl basmati ris, kogt efter anvisning på emballagen
  • 30 g kokosflager, eller kokosmel
  • 30 g rosiner
  • 2 banan, skåret i skiver
  • 50 g saltede peanuts
  • 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Karrysauce med grøntsager
Rist karry, spidskommen og koriander i en tør gryde ved middelvarme til det dufter skønt. Tilsæt løg, hvidløg og olie og sauter til løgene er klare og bløde.

Kom karrypaste, gurkemeje, blomkål, gulerod, squash, æble og grøntsagsboullion i gryden og rør det godt igennem. Læg låg på og lad det simre i cirka 5 minutter til blomkålen er mør.

Kom det i en blender og blend til en cremet sauce. Kom tilbage i en ren gryde og smag godt til med piskefløde, citronsaft, salt og peber. Juster konsistensen med ekstra grøntsagsboullion, hvis saucen er for tyk.

Servering
Server ris, karrysauce i skåle med alle topping på et fad til at forsyne sig ved bordet.