Den ultimative langtidsstegt and med appelsin og timian

Dette er ultimativt min bedste opskrift på andesteg! En langtidsstegt and og smagen af appelsin, vanille og timian komplimentere bare andestegen helt perfekt. -og lad mig bare sige, uden at prale naturligvis, at den sauce man får, smager så englene synger…

Vi har tænkt os at stege 2 ænder til jul i år, den ene kommer på grillen og den anden i ovnen. Vi bliver 8 voksne, så jeg ved ikke helt om det er nok, men så laver jeg måske 2 andebryst ved siden af. Skulle du få lyst til at eksperimentere, så kan du evt prøve opskriften.

Opskrift på andesteg med appelsin, timian og vanilje

  • 1 god and på omkring 3 kg
  • 2 økologiske appelsiner
  • 1/2 bdt. frisk timian eller 2 kviste tørret
  • salt, peber
  • 1/4 liter appelsinsaft
  • 1/2 stang vanille
  • 1/2 liter hønsebouillon
  • 1 tsk. honning
  • majsstivelse

Anden gnides indvendig og udvendig med salt og peber. Fyld anden med appelsinbåde,skåret groft i skiver, så saften løber, fyld også timian i og luk med en kødnål.

Laver du anden i ovnen gør du herefter således:

Læg anden med brystet nedad i en bradepande, og sæt den i en kold ovn ved 150°C . Efter 1 time hældes fedtet fra. Læg indmaden og en flækket vanillestang i bunden af bradepanden, vend anden og hæld appelsinsaft og 1/4 liter hønseboullion over anden sæt den tilbage i ovnen og steg den ca. 3 timer. Dryp jævnligt anden med appelsinsaft og hønseboullion. Tilsæt evt mere boullion hvis den damper for meget ind.

Laver du anden på webergrill, gør du herefter således:

Andens vinger og lår pakkes ind i grillfolie, så de ikke bliver forbrændte.

Læg de varme kul i hver sin side, så der er plads til en drypbakke imellem kullene. I drypbakken lægges indmaden, en flækket vanillestang, 1/2 L friskpresset appelsinsaft og 3 dl hønse boullion.

Anden lægges på risten på grillen, hæld friskpresset appelsinsaft over, et godt stegetermometer i (vi bruger et weber-stegetermometer, der siger når anden er klar) Beregn 2- 2 1/2 time.

Herefter er det det samme, om du laver anden i ovn eller på grill:

Si skyen fra, partér anden og læg stykkerne i en bradepande. Brun anden, til skindet er sprødt ved 250°C i 10-15 minutter lige inden servering. Skum skyen for fedt, kom resten af bouillonen ved, og kog ind, så der er ca. 5 dl sky. Jævn saucen med majsstivelse rørt ud i koldt vand, og smag til med honning, salt og peber.

Jeg serverer anden med almindelige, brune og franske kartofler, den brune sauce, rødkål, nogle gange en frisk vintersalat, surt og sødt og et dejligt glas kraftig rødvin.

Jeg har også skrevet:

Dette indlæg blev udgivet i I køkkenet, Opskrifter Aftensmad og tagget , , . Bogmærk permalinket.

26 Kommentarer til Den ultimative langtidsstegt and med appelsin og timian

  1. Newyorkerbyheart skriver:

    Hej!

    Hvordan steger du den når du steger den på grillen? Går ud fra at du ikke starter med en kold grill :-)

    Glæder mig til at prøve det.

    Mange hilsner
    Birthe

  2. Valdemarsro skriver:

    Hej Birthe,
    Jeg må lige vende den med min søster, som lavede en fantastisk andesteg sidste år til jul på grillen.
    Jeg forstiller mig at jeg ville stege den på indirekte varme med et stegetermometer i, og så lade være med at lette låget, medmindre der skal ekstra kul på eller den er færdig. Jeg vil sætte en foliebakken ned mellem kullene til at samle skyen til saucen. -men på den måde kan jeg jo ikke hælde appelsinsaften over løbende….
    -jeg må lige undersøge nærmere og vende tilbage :-)

  3. Madame skriver:

    Det lyder virkelig lækkert, det vil jeg også prøve. Langtidsstegning skulle give mere saft og kraft, men jeg har aldrig prøvet det selv. Tak for en fin idé!

  4. Mor skriver:

    Mums! siger jeg bare. Og lover ikke for meget, når jeg nu skriver, at vi kommer med GOD appetit, til denne dejlige menu :-)

  5. Valdemarsro skriver:

    Madame,
    Velbekomme, jeg glæder mig til at høre hvad du synes om den

    Mor,
    Det lyder godt! :-)

  6. Newyorkerbyheart skriver:

    Super :-)

    Jeg glæder mig til at høre nærmere fra dig. Jeg er SÅ spændt på resultatet og vil jo gerne gøre det så godt som muligt :-)

    Mange hilsner
    Birthe

  7. Mor skriver:

    Et lille obs. til din lækre opskrift: Hvis du lægger anden med brystet direkte på bradepandens bund, hænger skindet så ikke i, når du vender den efter en time..? God idé at langtidsstege ved de 150 grader, for så bliver anden ikke tør.

  8. Valdemarsro skriver:

    Newyorkerbyheart,
    det vil jeg også gerne. Det er nok dét måltid på året som bare ikke må mislykkes… Vi skal nok klare den ;-)

    Mor,
    Næh, det er ikke sket, nok fordi jeg starter på en kold ovn, så fedter anden selv til under sig, så den ikke hænger i. Lagde man den på en varm bradepande, tror jeg du har ret :-)

  9. et cetera skriver:

    Uhada, hvor det lyder dejligt – det ser ud til at være en fantastisk variation af (jule)anden!

  10. Valdemarsro.dk skriver:

    Newyorkerbyheart,
    Så har jeg søgt support hos min søster, som sidste år lave juleand på grillen.
    De lagde den på den varme grill, inddirekte varme og med en foliebakke til at samle skyen fra anden. De brugte et stegetermometer, som sad i anden hele tiden, så de kunne følge med i slagets gang, uden at løfte låget.

    Et cetera,
    Det er SÅ dejligt :-) -jeg fik meget meget lyst til julemad når jeg læser opskriften ;-)

  11. Mor skriver:

    Ja, det har du ret i! En gammel “kogekone” kan også lære nyt :-) Dejligt med en fridag! Der er jo så meget man bare gerne vil hygge med i denne tid..
    I går da jeg varmede et glas gløgg, havde jeg hverken mandler eller rosiner, men fandt i stedet korender og pinjekerner. Det er også godt!

  12. Valdemarsro.dk skriver:

    Mor,
    Du er nu ikke spor gammel ;-)
    Det lyder da som en meget god gløggblanding, du fik lavet dig :-)

  13. Claus skriver:

    Jeg vil også takke for opskriften. Jeg sendte faktisk et link til min egen kære Mor med opskriften – det sjove var at hun om natten ikke havde kunnet sove og selv havde fundet den. Så jeg har fået lovning på ultimativ andesteg a la valdemarsro.dk når vi kommer til Danmark i Februar – mums – glæder mig allerede

  14. Valdemarsro skriver:

    Claus,
    Selv tak!
    Det var da ikke det værste at have i udsigt ;-) Jeg glæder mig til at høre, hvad I synes om anden…

  15. Pingback: Home sweet home. | Valdemarsro.dk

  16. Lilian Andersen skriver:

    Jeg kendte faktisk godt opskriften og har lavet den før, men vanillen har jeg ikke haft med, og for søren, den giver lige et ekstra pift til den i forvejen vidunderlige sovs.

  17. valdemarsro skriver:

    Lillian,
    Velkommen her! Vanillen er et must, smager skønt ;-) Godt du også synes det

  18. Anja skriver:

    Enig – skøn sauce!!!!!! Er dog ikke god dagen efter – der bliver den lidt skarp i smagen, så man skal helst spise op. Men det er nu heller ikke noget stort problem, den er virkelig lækker…. Vi langstidsstegte en 3600-grams and i ca. 4½ time ved 155-160 grader, skar den ud og grillede den til sidst (i ovnen), og det tog den bestemt ikke skade af.

  19. Valdemarsro.dk skriver:

    Anja,
    Det er dejligt at høre at det også faldt i jeres smag :-)
    -og saucen… vi har aldrig haft noget til overs :lol:

  20. Pingback: -og hvad med desserten? | Valdemarsro.dk

  21. marianne skriver:

    sen vil jeg prøve til jul!!!!

  22. Valdemarsro.dk skriver:

    Marianne, jeg håber den blev vellykket! Det er min egen julefavorit..

  23. keld sørensen skriver:

    Hej
    Hvormange grader skal anden være når den er færdig…på weber

  24. Hildur skriver:

    Hej og tak for den dejlige opskrift. Jeg prøvede den sidste år og den smagte fantastisk. MEN det her med at “skumme skyen for fedt” synes jeg altid er lidt svært-kan ikke rigtig gøre det ordenligt. Har du nogle gode idéer? :)

    • Ann-Christine skriver:

      Det er rigtig dejligt at høre, jeg elsker selv den andesteg nemlig :)

      Når jeg skal skumme skyen, så hælder jeg alt saften, både sky og fedt fra anden over i en høj og smal gennemsigtig skål. Jeg bruger fx det blenderglas jeg har til min stavblender. Så lader jeg det lige stå i 5-10 minutter hvorefter fedtet har lagt sig helt tydeligt oven på og er nemt at tage af med en dyb sauce ske. Håber det kan hjælpe dig lidt :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>