Gulerodskage
En krydret, saftig og lækker gulerodskage, som smager virkelig skønt. Det er en dejlig kage, som holder sig skøn og frisk i et par dage.
Frostingen giver en herlig friskhed til den skønne kage. Jeg pisker den med syrlig citronsmag og vaniljekorn, som giver lidt syrlighed til den søde, saftige og krydrede gulerodskage. De fine vaniljekorn giver flotte prikker i frostningen og efter at frostningen har trukket natten over, er balancen mellem citron og den aromatiske vanilje blevet lækkert afbalanceret og smager virkelig skønt sammen.
Prøv også: min opskrift på banankage >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 8 pers.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Gulerodskage
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 150 g smør, blødt og stuetempereret
- 100 g sukker
- 100 g brun farin
- 4 æg
- 200 g hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk stødt kanel
- ½ tsk salt
- 275 g gulerødder, groftrevet
- 50 g valnødder, hakkede
- Citron- og vaniljefrosting
- 125 g smør
- 1 tsk vaniljesukker
- 125 g flormelis
- 125 g naturel flødeost
- ½ øko citron, lidt saft og fintrevet skal
- Til pynt
- 1 gulerødder, i juliennestrimler
Pisk smør, sukker og brun farin sammen, til det er luftigt. Pisk derefter et æg i ad gangen.
Bland hvedemel, bagepulver, kanel og salt godt sammen og sigt det i dejen. Rør dejen sammen og bland derefter også de revne gulerødder og hakkede valnødder i dejen.
Kom bagepapir i bunden af en springform på 20 cm i diameter, smør siderne med smør og kom dejen i. Bag den i en forvarmet ovn ved 170 grader varmluft i ca. 45 minutter. Lad kagen køle helt af på en rist og pynt derefter med frosting.
Frosting
Pisk smør, vaniljesukker og flormelis sammen med lidt citronsaft, til det er hvidt og luftigt. Rør flødeost i og smør frostingen på kagen. Drys til sidst med fintrevet citronskal. Pynt med gulerodsstrimler.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Kan jeg udelade valnødder, uden at tilsætte andet? Eller gør det noget ved konsistensen/bagningen?
Hej Karina
Du kan blot undlade valnødder, det vil være helt fint. Eller du kan erstatte med hasselnøddekerner.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Har du forslag til en toppen uden flødeost?
Hej Irene
Så ville jeg røre en glasur af flormelis og enten citronsaft eller appelsinsaft.
Alternativt en hvid chokoladeganache
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej !
Jeg får besøg af en familie der kun spiser vegansk
Har du et alternativ til en vegansk version ?
😬
Hej Bernadette
Det har jeg desværre ikke et godt bud på hvis det skal være uden æg.
Kh Ann-Christine