Squashkage
Squashkage er virkelig lækkert og denne opskrift er både saftig, krydret og den kan virkelig varmt anbefales.
Jeg kommer gode krydderier i, nødder og chokolade og den er virkelig smovset og det er tilmed blevet min datters yndlingskage.
Kagen holder sig lækker frisk længe og kan sagtens bages 1-2 dage før den skal serveres.
Prøv også: opskrift på de lækreste gulerodsboller >>
Arbejdstid 25 min.
Antal 8 pers.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Squashkage
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 100 g smør, stuetemperatur
- 250 g brun farin
- 1 tsk vaniljesukker
- 3 æg
- 250 g hvedemel
- 3 tsk stødt kanel
- 1 tsk allehånde
- 1 tsk stødt kardemomme
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk natron
- ½ tsk salt
- 350 g squash, groftrevet
- 125 g hasselnødder, grofthakkede
- 100 g mørk chokolade, grofthakkede
- Citronfrosting med kardemomme
- 150 g smør
- 150 g flormelis
- 1 tsk stødt kardemomme
- 1 øko citron, revet skal herfra
- 150 g naturel flødeost
- Til pynt
- 15 hasselnødder, grofthakket
Pisk smør, brun farin og vaniljesukker sammen, til det er luftigt. Pisk derefter et æg i ad gangen.
Bland mel, krydderier, bagepulver, natron og salt sammen og sigt det i dejen. Tilsæt squash, hasselnødder og chokolade.
Vend dejen godt sammen og kom den i en smurt springform på 20 cm i diameter med bagepapir i bunden.
Bag kagen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 45 minutter, til den er gennembagt. Lad kagen køle lidt af i formen og derefter på en rist.
Citronfrostning med kardemomme
Pisk smør, flormelis, kardemomme og citronskal grundigt sammen og pisk derefter flødeost i. Pynt den helt afkølede kage med frosting og hasselnødder.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine
Jeg prøvede at ændre lidt i opskriften, hvor jeg i stedet for hvedemel brugte jeg mandelmel og kokosmel. Havde ikke allehånde hjemme så den ingrediens udelod jeg.
Jeg lavede en dobbelt portion så min melmængde blev flg.
450 gr mandelmel
100 gr kokosmel
Tror jeg var oppe på omkring 700-750 gr squash
Til cremen havde jeg glemt at købe citroner, men brugte i stedet 3 tsk citronsaft.
Kagen blev virkelig god og saftig indeni. Den blev rørt i røremaskine.
Var ca 55 min i ovnen ved 175 grader varmluft.
Mvh
Laila
Hej Laila
mange tak for din fine tilbagemelding og ide til variation af opskriften.
Det er sødt af dig at dele :)
Kh Ann-Christine
Jeg glæder mig til at bage kagen.
Tåler kagen frysning?
Hej Ulla
Ja, squashkagen kan godt fryses :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
jeg elsker din kage
Hej Rofus
Det er jeg glad for at høre!
Kh Ann-Christine