Tunmousse
Tunmousse er en skøn klassisk forret og den er obligatorisk til både vores julefrokost og påskefrokostbord.
Min opskrift på cremet tunmousse rækker til mange og er her lavet i en springform, så den kan serveres på et fad. Den kan dog sagtens skaleres ned til en halv portion og i stedet anrettes og serveres i en fin skål.
Tunmousse kan med fordel laves dagen i forvejen og den smager helt fantastisk med perfekt cremet konsistens og en skøn smag af tun.
Prøv også: opskrift på mørbradbøffer med bløde løg >>
Arbejdstid 25 min.
Antal 10 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Tunmousse
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 2 dåser tun i olie
- 2 dåser tun i vand
- 3 æg, hårdkogte
- 1 løg, finthakket
- 150 g mayonnaise
- 1 dl cremefraiche 18 %
- 1 spsk tørret dild
- salt og friskkværnet peber
- 1 øko citron, saft og lidt skal
- 4 ark husblas, blade
- Til servering
- 1 drys frisk dild, finthakket
- 1 øko citron, i både til anretning
- 125 g rejer
Hæld vand og olie fra tunen og kom tun, hårdkogte æg, løg, mayonnaise, cremefraiche, lidt friskrevet citronskal og tørret dild i en foodprocessor og kør til det er blandet godt. Smag til med salt og peber.
Læg husblas bladene i koldt vand i 10 minutter til de bliver bløde og smelt dem derefter over svag varme.
Tag husblas af varmen og lad det køle af, til det er lillefingervarmt.
Rør citronsaft i husblas og hæld derefter husblas og citron til resten af moussen i foodprocessoren.
Kør, til tunmoussen er fin i konsistensen. Smør en springform (ca. 22 cm i diameter) med olie eller sæt kageplast rundt i kanten og bagepapir i bunden. Fordel tunmoussen i formen og læg en tallerken eller et fad over.
Sæt på køl og lad den sætte sig til næste dag.
Anret tunmoussen på et fad med rejer, dild, friskrevet citronskal og citronbåde.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad





Min svigermors tunmousse er nærmest hvad man kan kalde legendarisk i familien. Hyppigt efterspurgt og et must til den årlige julefrokost. Da jeg eksperimenterede med at lave den helt perfekte tunmousse og var næsten i mål, men alligevel ikke helt, ringede jeg derfor til svigermor for at høre hendes trick. Det var simpelthen den hemmelige ingrediens, hårdkogte æg, der manglede i min tunmousse for at den sad lige i skabet. Jeg testede og udviklede lidt videre på den – og her er min bedste opskrift på en lækker tunmousse. Man kan hverken se eller smage at der er æg i denne tunmousse, men de sætter prikken over i´et og skaber den helt rigtige konsistens.







Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg skal lave tunmousse til 15 personer.
Skal bruges i forbindelse med en buffet og jeg tænker, jeg vil lave dobbelt portion. Skal der så 8 husblas i, eller bliver det for mange?
Kan jeg mon stadig lave moussen i en springform, eller måske i en rugbrødsform?
Og hvordan får jeg den nemmest ud af formen før servering.
Mange spørgsmål fra en nybegynder:-)
Vh
Marie
Hej Marie
Jeg har lavet en smart omregner på brød- og bageforme her: https://www.valdemarsro.dk/beregning-fra-en-bageform-til-en-anden-bageform/ Den kan du bruge til at finde den størrelse form du har, som passer godt til en dobbeltportion.
Hvis du laver dobbeltportion, så ville jeg bruge 7-8 ark husblas. Medmindre du laver den i en skål, hvor moussen skal serveres i selve skålen, så kan du godt nøjes med halv mængde.
Den nemmeste måde at få den ud af formen er ved at beklæde siderne med kageplast, og bunden med bagepapir. Alternativt kan du hvis det er en rugbrødsform, måske have held til at dyppe bunden af formen i varmt vand, tørre den af og derefter vende den hurtigt rundt. Så vil jeg tro den slipper, men har ikke testet det og det kommer nok også an på hvilken form man bruger.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej. Jeg har lavet din opskrift flere gange og den virker bare hvergang. Jeg rører den dog blot sammen på røremaskine og den bliver ikke blendet. Men det kan jeg godt lide. Jeg skal lave retten til hovedret. Vi bliver 15. Ville det være nok at doble op, altså lave din opskrift her, så det svarer til 30 mennesker. Der bliver flutes, dressing, rejer og en salat til. Eller tror du jeg skal lave den større endnu?
Tak for gode opskrifter generelt🤩
Mvh Frederikke
Hej Frederikke
Jeg er rigtig glad for at høre du er vild med opskriften! Stort tak for din søde hilsen ♡
Ja, jeg tror det er rigeligt at fordoble opskriften til 15 personer til en hovedret med godt tilbehør og salat til.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej,
hvis man serverer den som forret, hvad skal man så have til af brød?
Mange hilsner
Maria
Hej Maria
jeg servere dem med tynde skiver flutes eller surdejsbrød, evt gerne ristet let.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine