Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/grillede-guleroedder/ Grill Salat, Tilbehør Aftensmad, Vegetar

Grillede gulerødder med fetacreme og oliven

Grillede gulerødder med fetacreme og oliven er en virkelig nem og velsmagende ret, som er perfekt til servering af fx. kyllingebryst med skind, helstegt kylling eller en god bøf.

Fetacremen kan fint laves i forvejen og jeg kan varmt anbefale at lave en større portion, så der også er til dip og dressing de næste dage, for den er virkelig nem, enkel og velsmagende.

Prøv også: min bedste opskrift på spidskålssalat >>

PT20MPT20M4

Grillede gulerødder med fetacreme og oliven

Tid i alt20 min.
Arbejdstid20 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 300 g gulerod, halveret på langs
  • 125 g feldsalat
  • 125 g rucola
  • 125 g sorte oliven
  • 1 spsk olivenolie, til pensling
  • Fetacreme
  • 50 g feta
  • 1 dl piskefløde
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 1 spsk frisk timian, finthakket
  • sort peber, friskkværnet
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Pensl gulerødderne med olie og kom dem på grillen ved direkte varme. Grill dem et par minutter på hver side, eller til de er møre – stadig med bid – og har flotte grillstriber.

Anret salaterne på et stort fad og fordel gulerødderne ovenpå. Dryp med fetadip over og drys til sidst groft­ hakkede og hele oliven over.

Fetadip
Rør feta og piskefløde sammen, til det er fløjlsblødt og cremet. Juster konsistensen med cremefraiche og smag til med finthakket timian og friskkværnet peber.

Gulerødderne kan også steges på en pande eller bages i ovnen ved 175 grader varmluft i 20 minutter.