Kokos dhal med grønne linser


Kokos dhal med grønne linser er en lidt anderledes opskrift end min klassiske dhal med røde linser.
Her får du en ny og skøn variant af den velsmagende ret. Denne gang med kokosmælk og grønne linser. Den er lidt mere som en suppe, men det kan man frit justere til med flere linser eller mindre kokosmælk, alt efter smag.
Den er meget nem at gå til og kan tilberedes i god tid inden servering. Når du nu går i gang, så lav gerne en kæmpe portion og del den op i mindre portioner og kom dem i fryseren. Så er der altid populær redning til en travl dag!
Prøv også: min opskrift på topping til salat og suppe >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kokos dhal med grønne linser
- 4 fed hvidløg, finthakkede
- 2 spsk ingefær, friskrevet
- 1 spsk mediumstærk karry
- 1 spsk stødt spidskommen
- 0,50 tsk stødt kardemomme
- 0,50 spsk stødt koriander
- 0,50 tsk chiliflager
- 200 g grønne linser
- 1 dl grøntsagsbouillon
- 800 ml kokosmælk
- 400 g hakkede tomater
- 2 spsk olivenolie, til stegning
- salt og friskkværnet peber
- Til servering
- 1 dl græsk yoghurt 10 %
- 1 avocado, skåret i skiver
- 1 tsk chiliflager
- 1 håndfuld frisk koriander
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Varm olien i en stor gryde ved middelvarme og tilsæt hvidløg og ingefær og rør rundt i 1 minut.
Tilsæt herefter karry, spidskommen, kardemomme, koriander og chiliflager og svits krydderierne kort under omrøring.
Skyl linserne godt i en sigte og kom dem i gryden sammen med grøntsagsbouillon, kokosmælk og hakkede tomater.
Lad det simre under låg i ca. 30-45 minutter. Rør jævnligt i gryden og tilsæt evt. lidt ekstra grøntsags bouillon, hvis dhalen bliver for fast.
Smag til med salt og server retten i dybe skåle og top med en skefuld græsk yoghurt, avocado i skiver, et drys chiliflager og koriander.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg elsker den her ret! Plejer dog kun at putte en enkelt dåse kokosmælk i. Så lækkert!
Hej Sanni
Det er jeg virkelig glad for at høre! Mange tak for din fine tilbagemelding på opskriften.
Kh Ann-Christine
Hvad kan bruges i stedet for kokosmælk
Hej Marianne
Du kan bruge grøntsagsbouillon, og hvis du gerne vil, så kan den rundes af med et par spsk piskefløde.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Har du et alternativ til brug af hvidløg?
Hej Connie
Du kan blot undlade det, hvis du foretrækker retten uden hvidløg.
Kh Ann-Christine