Koldhævede boller
Dette er min yndlingsopskrift på koldhævede boller.
De lækre boller er så nemme og kan varieres på mange måder og med forskelligt mel, gryn, frø og kerner. Derudover undgår man helt fuldstændig dej på fingrene, skal ikke bruge en røremaskine og opskriften er bare nem og god!
Her får I min bedste opskrift på nemme koldhævede boller og I kan også læse alle mine tips længere nede, hvor jeg fortæller lidt om fremgangsmåder og muligheder for at variere opskriften. God fornøjelse med bagningen!
Prøv også: min opskrift på lækre gulerodsboller >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 12 stk.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Koldhævede boller
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 5 dl stuetempereret vand
- 10 g gær
- 5 dl fuldkornshvedemel, eller grahamsmel
- 1 dl finvalset havregryn, *
- 3 dl hvedemel, evt. 1 dl mere
- 1 tsk salt
Om aftenen
Rør vand og gær sammen i en stor skål.
Tilsæt fuldkornshvedemel og havregryn. Rør rundt med en grydeske, tilsæt hvedemel og salt.
Rør og mærk efter om dejen kan klare 1 dl hvedemel mere. Dejen skal fortsat være til at røre i, men uden at være helt lind og flydende.
Dæk skålen med låg og sæt skålen i køleskabet.
Om morgen
Tænd ovnen for 250 grader varmluft. Tag dejen op med en spiseske og sæt dem på en bageplade med bagepapir, pensl med vand.
Skrue temperaturen ned til 220 grader varmluft lige inden bollerne skal i ovnen, sæt bollerne ind på miderste rille og bag i cirka 15 minutter. Lad bollerne køle lidt af på en rist inden servering.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej!
Hvor meget skal man fylde på af Mel, vand og salt hvis man vil supplere op løbende?
Hej Kia
Samme mængde som man tager fra til bagning. Så opskriften følges stadig med fordelingen mellem vand/mel/salt og kan så spædes til derefter. Tager du halvdelen af dejen fra til bagning, så suppleres med halv mængde mel/vand/salt som angivet i opskriften.
Godt nytår
Kh Ann-Christine
Jeg er lidt i tvivl ift. dit tip om, at dejen kan holdes i live i køleskabet med vand og mel, når der samtidig står, at dejen kan holde 2 dage i køleskabet. Kan det holde længere end to dage, hvis man løbende tilføjer vand og mel? Og hvilke tegn skal man holde øje med ift. om der skal tilføjes det ene eller det andet?
Hej Rasmus
Det skyldes at når man løbende fodre den med mel og vand, så dannes der over tid flere og flere mælkesyrebakterier i dejen og den kommer til at fungere lidt mere som en surdej. Når den fodres på den måde med både vand og mel dagligt eller hver anden dag, så kan den i princippet holde for evigt.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christie.
Jeg er nysgerrig på, om du har en fornemmelse af bagetid, hvis jeg bager som brød stedet for boller. Svigermor kommer på besøg !! så det skal gerne blive vellykket.
mvh
Hanne-Birgitte
Hej Hanne-Birgitte
Du må prøve dig lidt frem med det, men jeg vil bage det i en brødform og forvente omkring 175 grader i 30 minutter og derefter skru temperaturen op til 225 og bage videre i 15-25 minutter. Mål evt med et stegetermometer – det skal være 95 grader i midten så er det færdigt. Du kan også tage brødet ud af formen og bage færdigt til det lyder hult når du banker det under bunden. Lad det køle af på en rist, inden du skærer det ud.
Kh Ann-Christine
Alternativt kan du komme lidt olie rundt kanten af dejen inden du sætter den til hævning. Jeg bruger en god rapsolie. Dagen efter sætter du en gryde med låg (jeg bruger en stegeso) i ovnen på 250⁰ og tager dejen ud af køleskabet. Når ovn og gryde er godt gennem varm hælder jeg dejen, lidt forsigtigt uden af presse luften ud af den, over i den varme gryde. På med låg og i ovnen i 30 min. Derefter tager låget af og skru ovnen ned på 230⁰ i 15 min og Vola! Lækkert krispigt brød