Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/mexicansk-suppe-med-oksekoed/ Aftensmad Efterår, Familiefavoritter, Forår, Mexicansk, Nem Hverdagsmad, Sommer, Suppe, Vinter

Mexicansk suppe med oksekød

Nem mexicansk suppe med oksekød og bønner er en hurtig og nem hverdagsret, som gør godt i de kolde måneder, hvor man trænger til noget varmt, hyggeligt og rart at spise.

Den mætter dejligt og kan sammenlignes lidt med en chili con carne i suppeform – denne er blot med mere grønt, mere suppet, men akkurat lige så lækker!

Du kan toppe den med lige det du ønsker og variere fyldet lidt efter smag og behag.

Prøv også: mange flere suppe opskrifter her >>

Mexicansk suppe med oksekød
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT30M4
Ingredienser
  • 1 løg, finthakket
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 30 g soltørrede tomater i olie, i olie
  • 400 g hakket oksekød
  • 2 gulerod, groftrevet
  • 2 stængler bladselleri, finthakket
  • 150 g squash, i små tern
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 7 dl grøntsagsbouillon
  • 25 g jalapenos
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 2 tsk stødt koriander
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 tsk kanel
  • 1 dåse sorte bønner
  • 1 spsk olivenolie, til stegning
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 150 g cheddar ost, groftrevet
  • 50 g jalapenos, syltede
  • 1 håndfuld frisk koriander, finthakket
  • 125 g nachos
  • 1 lime, i både
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom løg, hvidløg og olie i en gryde og sauter ved middelvarme til løgene er bløde og klare. Tilsæt soltørrede tomater og oksekød og brun kødet under omrøring ved høj varme.  Kom gulerødder, bladselleri, squash, hakkede tomater, grøntsagsboullion, jalapenos og krydderier i gryden og lad det simre i 15 minutter.

Tilsæt bønnerne og varm dem godt igennem. Smag suppen godt til med salt og peber. Rør halvdelen af osten i suppen og server straks i dybe tallerkener, toppet med resten af osten, cremefraiche, jalapenos, koriander og server nachos og lime til.