Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/tacos-med-rejer/ Aftensmad Efterår, Fisk & Skaldyr, Forår, Mad på budget, Mexicansk, Nem Hverdagsmad, Sommer, Vinter

Tacos med rejer

Her får du en uimodståeligt lækker opskrift på tacos med rejer. Sprøde kokosrejer med masser af smag og en super lækker pico de gallo, som er en texmex salsa fyldt med tomat, løg, koriander og god smag.

Derudover har jeg lavet en cremet chilidip og så kommer jeg også gerne lidt ekstra grønt i tacos.

Det er super hyggelig saml selv mad ved bordet og jeg kan mere end varmt anbefale jer at sætte den på næste uges madplan – det vil helt sikkert vække begejstring ved middagsbordet.

Prøv også: wok med oksekød >>

PT60MPT30M4

Tacos med rejer og grønt

Tid i alt60 min.
Arbejdstid30 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • Kokosrejer
  • 2 fed hvidløg, pressede
  • 1 tsk ingefær, fintrevet
  • 2 spsk fishsauce
  • 1 tsk sriracha chilisauce
  • 1 lime, saften herfra
  • 1 spsk olivenolie
  • 250 g vannamei tigerrejer
  • 1 æg, sammenpisket
  • 70 g kokosmel
  • 2 spsk olivenolie, til bagning
  • Chilidip
  • 40 g mayonnaise
  • 50 g sød chilisauce
  • 1 spsk sriracha chilisauce
  • 1 øko lime, fintrevet skal og saft
  • Pico de gallo med agurk
  • 300 g tomat, finthakkede
  • 0,50 agurk, i små tern
  • 1 rødløg, finthakket
  • 0,50 rød chili, finthakket
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 1 håndfuld frisk koriander, finthakket
  • 2 øko lime, fintrevet skal og saft
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 100 g rucola
  • 1 håndfuld frisk koriander, finthakket
  • 16 tortillas pandekager
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kokosrejer
Rør ingefær, hvidløg, fishsauce, sriracha, limesaft og olivenolie sammen til det er ensartet. Dup rejerne helt tørre med køkkenrulle og vend dem godt i marinaden.

Lad det trække smag i minimum 1/2 time eller natten over.

Dyp rejerne en efter en, først i en skål med sammenpisket æg og derefter i en skål med kokosmel. Læg dem på en bageplade med bagepapir. Dryp lidt olie over og bag dem i en forvarmet ovn ved 190 grader varmluft i cirka 12-15 minutter til de er gyldne.

Chilidip
Rør alle ingredienser sammen og smag til. Du kan evt runde smagen af med mere mayo, hvis den skal være mere cremet eller med mere sriracha, hvis du ønsker den stærkere.

Pico de gallo
Kom alle ingredienserne i en stor skål – start med blot halvdelen af chilien – og vend det godt sammen.

Smag godt til med mere chili, limesaft og lineskal, salt og peber efter smag.

Servering
Varm tortillabrød på begge sider på en pande, til de er bløde og lune. Server dem ved bordet med pico de gallo, kokosrejer, rucola, koriander og chilidip til at dryppe over.