Vegetarburger med rødbedebøffer
Vegetarburger med rødbedebøffer er så lækkert og smovset!
Jeg er ret vild med rødbede i vegetarbøffer, for det giver simpelthen en drøngod smag og er en virkelig lækker måde at spise rødbede på. Samtidig bliver bøfferne dejligt smovsede og smagfulde, og man kan jo fylde alt sit favoritfyld i sådan en vegetarburger.
Her laver jeg min vegetarburger helt klassisk som cheeseburger og med salat, løg, agurk og avocado. Det smager SÅ godt!
Prøv også: opskrift på vegetar pariserbøf >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Vegetarburger med Rødbedebøffer
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 250 g rødbeder, groftrevet
- 50 g finvalset havregryn
- 25 g hvedemel
- 1 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, fintrevet
- 2 æg
- 1 tsk dijon sennep
- salt og friskkværnet peber
- 1 spsk olivenolie, til stegning
- 1 spsk smør, til stegning
- Til servering
- 4 skiver cheddar
- 4 burgerboller
- 2 spsk mayonnaise
- 125 g blandet salat
- 2 avocado, i skiver
- 1 rødløg, i ringe
- ½ agurk, i skiver
Kom rødbede, halvregryn, hvedemel, løg og hvidløg i en skål med æg og dijonsennep. Rør det godt igennem og smag til med salt og peber. Juster konsistensen, hvis nødvendigt med en anelse ekstra havregryn eller hvedemel, til rødbedebøfferne er nemme at forme.
Form bøfferne og læg dem på en bradepande med bagepapir. Dryp lidt olie over og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i cirka 10 minutter. Vend bøfferne og bag dem i yderligere 5 minutter på den anden side. Kom en skive cheddar på hver bøf og bag i yderligere 1 minut til osten akkurat er smeltet.
Skær burgerbollerne op og lun dem i ovnen. Smør med mayo, og saml vegetarburger med salat, avocado, løg, agurk og rødbedebøffer.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej .
Er rødbederne kogt først.
Vh Gitte
Hej Gitte
Det er de ikke, de er blot groftrevet og så tilberedes de i ovnen.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Virkelig lækre. Saftige og smagfulde.
Jeg lavede dem med bagt feta fremfor cheddar og serverede dem i tortillaer med peberrodscreme, grønt salat, avocado og syltede rødløg.
Hej Carsten D
Det lyder som et skønt måltid. God ide med tortillas og det lækre tilbehør.
Tak for at dele :)
Kh Ann-Christine
Plejer der ikke at være revet gulerod i denne opskrift?
Det har jeg haft med for længe siden, og du kan frit erstatte en del af den groftrevede rødbede med gulerod efter smag.
En del af den groftrevede rødbede kan erstattes med revet gulerod efter smag.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine