Rødbedehummus


Rødbedehummus smager fantastisk og rødbederne giver den smukkeste pink farve til den lækre cremede hummus, som her får et ekstra spark af en frisk peberrod, som giver det perfekte modspild til rødbede.
Jeg servere den pink hummus med rødbede til alt fra grøntsagsstave til tortillachips, nachos, og som dip til at smøre i sandwich, den er genial i en lækker vegetar sandwich med salat, avocado og grønt.
Prøv også: min bedste opskrift på guacamole >>
Rødbedehummus
- 200 g rødbede
- 1 dåse kikærter, skyllet og drænet
- 1 spsk tahin
- 10 g peberrod, fintrevet
- 0,50 øko citron, 2 spsk saften herfra
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk stødt spidskommen
- 2 spsk olivenolie
- 1 tsk flagesalt
- sort peber, friskkværnet
Skrub rødbederne og kog dem med skræl i 30 minutter.
Hæld koldt vand over rødbederne.
Lad dem køle lidt af og gnid skrællen af og skær dem i mindre stykker.
Blend rødbede, kikærter, tahin, citronsaft, hvidløg, spidskommen og peberrod til en cremet hummus.
Smag til med citronsaft, salt og peber og tilføj evt. lidt olie for at få den rette konsistens.
Åh, jeg elsker rødbedehummus – har slet ikke tænkt på, at lave den selv.
Det lyder lækkert.
Det er så lækkert! Du må endelig prøve den.
Kh Ann-Christine