Rødbedesalat med feta
Rødbedesalat med feta er en lækker vintersalat, som passer super som tilbehør til mange aftensmadsretter i vinterhalvåret.
Den kan serveres til alt fra gryderetter til kylling og frikadeller.
Rødbederne er bagt, så de stadig har bid og derefter vendt i en yderst velsmagende og temmelig nem sennepsdressing med ingefær, som passer virkelig godt til smagen af rødbede.
Prøv også: opskrift på lækker blomkålssalat >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Rødbedesalat med feta
- 300 g rødbede
- 100 g grønkål, finthakket
- 125 g rucola
- 1 rødløg, i tynde skiver
- 100 g feta, smuldret
- 1 tsk olivenolie
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Ingefær og sennepsdressing
- 1 tsk dijon sennep
- 1 tsk ingefær, fintrevet
- 2 spsk olivenolie
- 2 tsk honning
- salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Vend rødbederne i olivenolie, salt og peber og fordel dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 175 grader varmluft i 15 minutter.
Vend dressingen godt med grønkålen.
Anret salaten i en skål, vend rucola, bagte rødbeder og rødløg sammen med salaten. Smuldr fetaen over inden servering.
Ingefær-sennepsdressing
Rør ingredienserne til dressingen sammen.
Netop denne salat har været min foretrukne med-på-arbejde-vintersalat i et par år
Så lækker. Og så kan dressing og rødbeder forberedes til flere dage ad gangen. Er også god med en håndfuld kapers eller sojamandler. For lidt mere mættende udgave tilføjer jeg grillet kylling.
Hvor sjovt! Og jeg siger også mums til soyamandler til denne salat, det lyder lækkert :)
Lækkert; på min favorit tapascafe i Aalborg fik jeg portvinssyltede rødbeder med fetacreme, det er bare et skønt match!
Åh, men hvor lyder det da også lækkert! :)
Hej Ann-Christine
Mht grøntsager…. når du engang skal have nyt køkken, så sørg for at få en damp-ovn. Den er fantastisk til grøntsager og samtidig både nem og hurtig.
Tak for en skøn blog.
Vh Mette
Dét kan du tro at jeg ønsker mig! Vi havde sådan en med damp i vores køkken på Østerbro og den var genial. Det ønsker jeg mig meget igen (og køkken) ;)
Tak <3
Kh AC
Tak for alle de skønne opskrifter… i fredags havde jeg 3 gode veninder til 3 retters middag udelukkende med dine opskrifter, og kun rosende ord. Det syntes jeg bare du lige skulle vide. Glæder mig til nye opskrifter.
Hvor er det dejligt at høre! Det er jeg glad for at du fortæller mig, det er jo så skønt at det bliver brugt og så får jeg bare lyst til at finde på endnu mere jo :)
Rigtig dejlig aften til dig
Kh AC
Den salat ser vel nok lækker ud. Jeg elsker også rødbede. Det kan bare bruges til så mange gode ting, og så er det supersundt!
:) Super sundt! I morgen vil jeg juice resten af rødbederne og spise en rødbedepariserbøf til frokost – glæder mig allerede :)
Jeg er også selv helt tosset med rødbeder, og min favorit opskrift må helt sikkert være rødbede-pesto! Har du prøvet det? Om ikke andet får du min opskrift her:
250 g. rødbede
2 spsk. olivenolie
2 spsk. balsamicoeddike
1 lille håndfuld mandler (ca. 30 g.)
Salt og peber
Kog rødbederne møre og lad dem køle af. Blend dem sammen med de resterende ingredienser og smag til med salt og peber. Skal helst køles helt af i køleskabet inden det spises.
Det smager så SÅ lækkert! Helt vildt cremet og dyb i smagen. Rødbede og balsamico er simpelthen så gode venner her:-) Bruger det både som dip til fritter, topper det på mine salater eller smører et stykke brød med pestoen og topper med lidt æbleskiver – det hele kan anbefales!
Har også prøvet med hvidløg og parmesan i, og selvom det er lækkert, så synes jeg er rødbeden træder meget bedre frem uden de to smagsgivere :-)
Øj, hvor lyder det godt!
Kh AC
Ja lov mig at du prøver den!
Jeg glæder mig i hvert fald til at prøve din rødbedesalat – måske jeg afprøver den med balsamico-glaze ;-)
God fredag
Kh. Louise
Den ser lækker ud – den er på menuen til i morgen, glæder mig til at smage den. Tak.
Hvor dejligt! Rigtig god fornøjelse :)
Uhmm endnu en skøn opskrift fra din hånd af … jeg havde desværre ikke grønkål hjemme, men hvidkål så det brugte jeg istedet. En skøn salat alligevel.
Hvor dejligt! Og hvidkål oer også så skønt :)
Har lavet den her salat 4-5 gange de sidste par måneder både til gæster men også til hverdag. Den er så lækker og nem at lave. Tak for det :)
Hvor er det dejligt at høre! Tusind tak for din søde hilsen
Kh AC
Skal rødbederne skrælles før de bages?
Det kommer helt an på hvor grov/fin skrællen er. Hvis den er fin, kan du blot skrubbe dem.
Kh Ann-Christine
Utrolig lækker rødbedesalat! Vi lavede den som tilbehør til lam og flanksteak :-) virkelig godt!! Tak for gode opskrifter!
Hvor er det dejligt at høre :) Mange tak for din søde hilsen ♡
Kh Ann-Christine
Salaten lyder skøn! Jeg får gæster og tænker at lave den, men har lige et spørgsmål.
Skal rødbederne være kølet ned efter de er kogt/bagt? Eller blander du den med de andre ingredienser lige når rødbederne er færdige?
Jeg vender dem i mens de er lune, men man kan også fint vende dem i efter de er kølet helt af og lave salaten i forvejen.
Kh AC
Kunne man erstatte rødløget med noget andet? Vil gerne lave den til min lille pige på 16 måneder og er bekymret for, at hun ikke vil kunne lide løgene.
Jeg tænker, at bruge persille i stedet for grønkål. Vi kan kun købe det i store pakker i vores supermarked, og får det ikke spist. Mon ikke persille kan bruges i stedet?
Mvh Rebecca
Du kan evt bruge et mildere skalotteløg eller blot et halvt rødløg, helt finthakket. Eller blot undlade det hele.
Mine børn har altid gerne spist løg, så måske er det værd at forsøge.
Persille kan glimrende bruge i stedet for grønkål her :)
Kh AC
Super lækker salat, som kan bruges som tilbehør til mange ting. Og så er den let at lave.
Kan spises hele året.
Vi er stor fan her i huset.
Tak, for endnu en super lækker opskrift.
Hvor er det skønt at høre ♡ Tusind tak for din søde hilsen
Kh AC
Prøv at fintrive lidt peberrod over salaten til sidst. Super lækkert.
Bager du dem hele i ovnen?
Mvh Louise
Det kommer helt an på hvor store de er, men normalt så ja :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Spiser man skrællen fra rødbeden?☺️
Det er helt op til dig. Jeg synes selv det kommer lidt an på hvor fin/grov den er. jeg skrubber rødbederne og hvis skrællen er grov, så hover jeg den af efter tilberedning.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Rigtig lækker salat, som jeg laver igen og igen. Super sammen med mit surdejsbrød. Har i år grønkål i køkkenhaven på grund af den. Tak fra os begge 😀
Mange tak for din søde hilsen og fine tilbagemelding på opskriften, det er jeg rigtig glad for at høre.
Rigtig god sommer
Kh Ann-Christine
Kan man undlade at bage/koge rødbederne, og bare spise dem rå eller smager det bedre kogt/bagt ?
Jeg synes de er bedst tilberedt til en salat som denne. Men jeg spiser dem gerne rå, hvis de er groftrevet i en slaw.
Det er helt op til dig, hvad du foretrækker
Rigtig god fornøjelse og god weekend :)
Kh Ann-Christine
Hej,
Har du erfaringer med at bruge en sødkartoffel istedet for rødbede?
Mvh Christina
Hej Christina
Du kan sagtens bruge sød kartoffel til denne salat :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine