Forloren hare
Forloren hare er en vaskeægte mormorret.
En dejlig klassisk dansk ret, som smager fantastisk, når den forlorne hare fyldes med velsmag, gode råvarer og smag.
Jeg elsker at give de klassiske retter et twist, så de bliver serveret på en lidt ny måde, som passer til vores måde at lave mad og spise på. I denne opskrift har jeg tilføjet flere krydderier og gode sager, samt tilberedt retten med rødbeder og kartofler, som tager smag fra farsbrødet. Vi springer over den klassiske sauce og kogte kartofler, men der er tips under opskriften hvis du gerne vil have sauce til.
Prøv også: min bedste opskrift på boller i karry >>
Arbejdstid 25 min.
Antal 6 pers.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Forloren hare
- Fars
- 800 g hakket svinekød
- 3 skiver bacon, ristet sprødt og skåret i små tern
- 2 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 2 dl mælk
- 0,50 dl piskefløde
- 2 æg
- 20 g finvalset havregryn
- 2 spsk frisk timian, finthakket
- 1 tsk frisk rosmarin, finthakket
- 2 tsk salt og friskkværnet peber
- Desuden
- 4 spsk rasp
- 15 skiver bacon
- 250 g rødbeder, i grove tern
- 250 g gulerødder, i tern
- 400 g kartofler, i grove tern
- 3 spsk frisk timian, finthakket
- Til servering
- frisk timian
Kom alle ingredienserne til farsen i en stor skål og pisk det sammen med en håndmikser i 3 minutter.
Form farsen til et farsbrød i et fad, der er stort nok til at der både er plads til den forlorne hare, samt til rodfrugterne i tern.
Drys den formede fars med rasp og læg et fint lag bacon hele vejen henover farsbrødet.
Kom rodfrugter og finthakket timian langs begge sider af fadet.
Sæt i ovnen og bag i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i omkring 35-40 minutter (afhængig af ovnen, stegetemperatur ca. 75 grader)
Vend kartoflerne og rodfrugterne et par gange undervejs. Drys med lidt frisk timian inden servering.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Virkelig dejligt farsbrød. Jeg vil dog lave flere rodfrugter hvis vi skal være 6 personer.
900 g til 6 personer oplever jeg er for lidt, så jeg vil lave lidt ekstra i et fad ved siden af for blandingen med fars og rodfrugter giver rigtig god smag. Mvh Lene
Hej Lene
Tak for din søde hilsen. Du kan evt lave den i ovnens store bradepande, så kommer stegeskyen fra den forlorne hare nemmere blandet sammen med alle de lækre rodfrugter og kartofler.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Jeg lavede den til mig og min kæreste og det var et kæmpe succes!
Den smagte mega lækkert, men jeg syntes også den blev meget våd og faldte hurtigt fra hinanden. Jeg ville måske ikke brugte så meget væske næste gang. Men ellers smagte den altså virkelig godt, og vi kommer helt sikkert til at lave den igen🌸🤩
Hej Alberte
Hvor er det dejligt at høre! Du kan evt skrue en halv dl ned på mængden af væde eller spæde op med lidt ekstra havregryn til at give fylde til væden.
God fornøjelse næste gang også :)
Kh Ann-Christine
Ikke en opskrift jeg kommer til at bruge igen. Alt for svampet, den falder simpelthen fra hinanden. Jeg går tilbage til min mors opskrift :)
Hej Anders
Tak for din tilbagemelding.
Jeg oplever aldrig selv at den falder fra hinanden, men at den er nem at skære i flotte faste stykker. Kan du have trykket den godt nok fast sammen inden den kommer i ovnen? Men meget saftig, ja dét er den og det er sådan jeg selv godt kan lide en god forloren hare.
Kh Ann-Christine