Ingefærsmåkager
Min opskrift på skønne ingefærsmåkager er dejlig året rundt og de er næsten hvert år med på min småkagebageliste i juletiden, som en skøn og krydret småkage.
De har en frisk lidt skarp ingefærsmag, som jeg er helt vild med og så er disse ingefærsmåkager samtidig både lidt sprøde og lidt seje i konsistensen. Helt perfekte.
Herligt krydrede og helt perfekt til en kop eftermiddags te, til gløgg eller en dejlig varm juledrik.
Prøv også: min opskrift på de bedste brunkager >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 70 stk.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Ingefærsmåkager
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 100 g smør
- 200 g sukker
- 1 spsk ingefær, fintrevet
- 60 g ahornsirup
- 275 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 0,50 tsk vaniljepulver
- 2 tsk stødt ingefær
- 1 tsk stødt kanel
- 1 knivspids stødt nellike
- 1 nip salt
- 1 æg
Kom smør, sukker, frisk ingefær og sirup i en lille gryde og varm op under omrøring til smørret smelter. Tag straks derefter gryden af varmen.
Bland mel, bagepulver, ingefær, kanel, vanilje, nelliker og salt sammen i en ren skål.
Rør æg, samt mel og krydderiblandingen i gryden med den lune smør og sukkerblanding, og rør det hele godt sammen.
Tril dejen til små kugler på størrelse med en pebernød og sæt dem på en bageplade med bagepapir med lidt afstand mellem hver småkage.
Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 10-12 minutter.
Lad dem køle af på bagepladen.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Anne Christine
Ville blot informere om en 3 .slags ingefær man kan tilsætte og det er de syltede ingefær. De kommer på glas i en sukkerlage som jeg i øvrigt nogle gange bruger over en frisk spidskålssalat. Man kan købe dem i fx. Føtex eller asiatiske forretninger. Jeg tog et par kugler, man kan også nøjes med en, og skar den i bittesmå tern og tilsatte, det giver en dejlig smag og småkagerne kan også blive lidt chewy der hvor stykkerne lige er. Yum Yum.
Jeg havde forlist min egen gamle ingefær småkage opskrift med 3 slags ingefær, så det var herligt at finde den på din side.Tusind tak
for en god opskrift og din fantastiske hjemmeside som jeg bruger den ofte til inspiration.
KH
Hej Elin
Skønt tip, jeg har ikke set sukkersyltede ingefær i lage, men det vil jeg da lige holde øje med, kunne godt forestille mig at de ville være lækre i kagen.
Tak for at dele og for din søde hilsen, det er jeg glad for
God weekend
Kh Ann-Christine
Kan man tilsætte mere mel?
Jeg har ikke oplevet det er nødvendigt, så jeg vil hellere vælge at sætte dejen på køl hvis du oplever den er for blød.
Hej,
Jeg synes jo, at jeg fulgte opskriften, men noget er gået galt. Min dej blev ret sej i det og kagerne flød ikke ud i ovnen. Har du et bud på hvad der kan være sket?
Mange hilsner
Gitte
Hej Gitte
Er dejen æltet for meget og længe, så gluten i melet aktiveres?
Kh Ann-Christine