Spinatpandekager
Spinatpandekager er superlækre madpandekager, som er en skøn måde at lave hjemmelavede wraps fyldt med grøntsager, dip, dressing og så er det frit valg om der skal krydret kød i eller fx skønne falafler.
Det tager ikke lang tid at lave de grønne pandekager og så er de geniale til at få ‘tømt’ køleskabet og få spist diverse rester af både grøntsager, dip osv.
Vi spiste spinatpandekager i sidste uge med disse lækre falafler, krydderurter, hummus, feta og andet grønt. Det var vildt lækkert!
Prøv også: Min bedste opskrift på spinatboller >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 8 stk.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Spinatpandekager
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 125 g spinat
- 100 g hvedemel
- 50 g fuldkornshvedemel
- 3 æg
- 3 dl mælk
- salt og friskkværnet peber
- 1 spsk olivenolie, til stegning
Skyl spinaten grundigt og kom den i en blender sammen med resten af ingredienserne.
Blend det sammen til en helt ensartet lind dej.
Fordel lidt olie på en pande og steg pandekagerne i et par minutter begge sider.
Sæt på madplan
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine,
Jeg har tidligere lavet almindelige pandekager hvor jeg har puttet hytteost i og så blendet hele dejen. Tror du også det ville være godt med hytteost i denne pandekagedej? Og skal man så justere nogle af de andre ingredienser?
Bedste hilsener
Rebecca 😊
Hej Rebecca
jeg har lavet det nogle gange, bare sådan på slump og uden at måle af til en opskrift. Det kan man fint, men du må lige justere med mælk og æg efter vurdering.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan de opvarmes når de har været frosset? Der er jo spinat i🤔
Mvh Pia
Hej Pia
I følge fødevarestyrelsen er det en skrøne at man ikke kan varme spinat op igen. Det skal blot være afkølet hurtigt efter første tilberedning, så går det fint.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej.
Kan de fryses ned??
Hej Rikke
Ja, det tror jeg fint de kan, men jeg har ikke testet det. Prøv det endelig bare af.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine