Gullash
Denne gullash er en af de dejligste simreretter og den smager virkelig fremragende med en cremet og lækker kartoffelmos til.
I går var det Martin som lavede maden, han er fremragende i et køkken og kan godt lide at lave de lidt tungere simreretter. Jeg lokkede ham til at skrive ned undervejs i madlavningen, for at dele den med jer, for den er virkelig toppen!
Det kan betale sig at gange opskriften på Gullash op og lave et par portioner til fryseren og den kan sagtens laves dagen før, eller til to dage, for den er også virkelig god dagen derpå.
Prøv også: Min bedste opskrift på skipperlabskovs >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Gullash med kartoffelmos
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 2 løg, finthakkede
- 1 fed hvidløg, finthakket
- 3 gulerødder, skåret i tern
- 500 g oksebov, skåret i tern af ca. 2x2 cm
- 1 spsk sød paprika
- 1 liter grøntsagsbouillon
- 100 g koncentreret tomatpuré
- 1 knivspids stødt spidskommen, eller kommenfrø
- 1 spsk smør, til stegning
- salt og friskkværnet peber
- Kartoffelmos
- 1 kg kartofler
- 1,50 dl mælk
- 75 g smør
- salt og friskkværnet peber
- Pynt
- 1 håndfuld bredbladet persille
Sauter løg, hvidløg og gulerødder i smør i en stor gryde i 2 minutter ved middelvarme. Kom kødet i og brun det. Tilsæt salt, peber og paprika. Rør rundt og tilsæt bouillon, til det dækker kødet godt, og kom tomatpuré og spidskommen i gryden. Sæt låg på og lad det simre i ca. 3 timer.
Server med kartoffelmos og persille.
Kartoffelmos
En lille times tid inden spisetid, skrælles kartoflerne og bringes i kog i en gryde med vand, uden salt! Kog kartoflerne til de er møre og hæld vandet fra.
Lun mælken i en gryde. Mos kartofler med smør og pisk derefter ved laveste hastighed med en håndmikser mælk i lidt efter lidt. Mosen skal være blød, luftig og lækker. Smag til med salt og peber.
Sæt på madplan
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Laurbær og røget paprika, tak.
Det løfter det op
Hej Bente
Ja, det smager også rigtig dejligt med de to krydderier i retten :)
Kh Ann-Christine
Kan man lave det i ovnen, så man f.eks. kan gå en tur imens det simrer?
Hilsen Signe
Hej Signe
Ja, det kan man fint. I fx en støbejernsgryde eller Römertopf, jeg vil anbefale 110-120 grader i 4-5 timer.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Håber du har tid at svare i dag 🤞🏻🙏🏻😜
Slagteren har skåret tern af roastbeef. Nu siger ChatGPT at det bliver sejt.
Hvad siger du? Skal have gæster og har købt 1 1/2 kg 🤞🏻
Hej Ulla
Jeg har lige holdt fri lørdag, så ser først dit spørgsmål i dag, men roastbeef er ikke så velegnet til langtidsstegning, men så kan du jo lave det hele uden kød, lade det simre i en times tid og evt jævne det lidt. Brune kødet godt af på en pande og derefter tilsætte til retten, inden det smages til og kort efter er klar til servering.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine