Koldhævede boller
Dette er min yndlingsopskrift på koldhævede boller.
De lækre boller er så nemme og kan varieres på mange måder og med forskelligt mel, gryn, frø og kerner. Derudover undgår man helt fuldstændig dej på fingrene, skal ikke bruge en røremaskine og opskriften er bare nem og god!
Her får I min bedste opskrift på nemme koldhævede boller og I kan også læse alle mine tips længere nede, hvor jeg fortæller lidt om fremgangsmåder og muligheder for at variere opskriften. God fornøjelse med bagningen!
Prøv også: min opskrift på lækre gulerodsboller >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 12 stk.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Koldhævede boller
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 5 dl stuetempereret vand
- 10 g gær
- 5 dl fuldkornshvedemel, eller grahamsmel
- 1 dl finvalset havregryn, *
- 3 dl hvedemel, evt. 1 dl mere
- 1 tsk salt
Om aftenen
Rør vand og gær sammen i en stor skål.
Tilsæt fuldkornshvedemel og havregryn. Rør rundt med en grydeske, tilsæt hvedemel og salt.
Rør og mærk efter om dejen kan klare 1 dl hvedemel mere. Dejen skal fortsat være til at røre i, men uden at være helt lind og flydende.
Dæk skålen med låg og sæt skålen i køleskabet.
Om morgen
Tænd ovnen for 250 grader varmluft. Tag dejen op med en spiseske og sæt dem på en bageplade med bagepapir, pensl med vand.
Skrue temperaturen ned til 220 grader varmluft lige inden bollerne skal i ovnen, sæt bollerne ind på miderste rille og bag i cirka 15 minutter. Lad bollerne køle lidt af på en rist inden servering.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej,
Kan man tilføje chiafrø og hvis ja, hvordan og hvor mange?
Hej Anne
Ja, du kan prøve dig lidt frem, 1-2 spsk, og undlade lidt af den grove mel
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hejsa! Denne opskrift er vores yndlings og vi bager dem flere gange hver uge :D
Har du prøvet at tilsætte blendede bønner til opskriften? Fx hvide bønner eller cannellini? Vi prøver at variere vores 2-åriges kost lidt ;)
Hej Sarah,
Mange tak for din søde hilsen, jeg er glad for at høre I har glæde af opskriften.
jeg har ikke prøvet den med blendede bønner, men prøv det endelig af og skriv meget gerne igen her i kommentarfeltet hvor meget du brugte hvis det blev godt, så kan andre sikkert have glæde af tippet også :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Tak for skønne opskriver – især denne vender jeg tilbage til igen og igen, og jeg elsker at variere den med revne grøntsager fra haven, men laver altid en dej fra bunden, når jeg varierer den.
Jeg har for nyligt kastet mig over også at bage færre boller ad gangen og derefter fodre den resterende dej og bage videre med, som du anbefaler – det er også virkeligt lækkert!
Så nu er mit spørgsmål, hvordan jeg griber processen an, hvis jeg både vil udnytte en eksisterende dej, men også gerne vil lave varianter med fx. revne grøntsager eller nødder. Er det noget med, at dele min dej om aftenen, og så fodre den ene halvdel og sætte den tilbage på køl som “grunddej” og spice den anden halvdel op med fx squash og mere mel, og så sætte den tilbage i køleskabet natten over for at den “genhæver”?
Eller overtænker jeg processen helt vildt? :D
Kh Maiken
Hej Maiken
Tusind tak for din søde hilsen, hvor er det dejligt at høre! Jeg ville også vælge at dele dejen, som du beskriver, så dejen med grønt eller frugt kun hæver til næste dag, og den restererende dej uden grønt, kan fodres videre på.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine