Lakseroulade med spinat


Lakseroulade med spinat og krydderurter er lidt af en klassiker på festbordet og det smager super godt!
Spinatroulade er tilmed ret nem at lave, kan forberedes i dagen i forvejen og skal så blot skæres ud ved servering og anrettes på lidt salat og med en smule dildkviste drysset over.
Selv om lakseroulade er skøn til en festlig ret til forret, gæstemiddage og den slags, så er den også dejlig som en frokostret og til en let aftensmad, anrettet på salat.
Prøv også: min opskrift på tunmousse >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Lakseroulade med spinat
- Spinatbund
- 400 g frossen spinat, optøet
- 0,50 dl mælk
- 2 æg, delt i hvider og blommer
- salt og friskkværnet peber
- Fyld
- 100 g naturel flødeost
- 1 håndfuld frisk dild, finthakket
- 0,50 citron, lidt saft herfra
- 200 g røget laks
- salt og friskkværnet peber
- til servering
- 3 håndfulde grøn salat
- 1 drys frisk dild
- 1 citron, i både
Spinatbund
Kom den optøede spinat i en sigte og pres den fri for væske. Rør mælk, æggeblomme, salt og peber sammen og vend spinaten i. Pisk æggehviderne helt stive og luftige, vend først 2 spsk forsigtigt i spinatblandingen og derefter resten af æggehviderne i.
Fordel spinatblandingen i en retangel på ca 25 x 30 cm på en bageplade beklædt med bagepapir og bag den i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i ca. 15 minutter, til den er let gylden på overfladen. Vend spinatbunden ud på et stort skærebræt og fjern bagepapiret, når den er kølet lidt af.
Fyld
Rør flødeost, halvdelen af dilden, salt, peber og citron sammen og fordel det på den afkølede spinatbund.
Lad en kant på ca. 4-6 cm af den lange side af spinatbunden være uden fyld. Fordel lakseskiverne over, drys med den anden halvdel dild (gem lidt til pynt) og rul lakserouladen sammen, så den lukkes i med kanten uden fyld.
Pak lakserouladen ind i husholdningsfilm og sæt den på køl min. 1 time inden servering. Skær ca. 2 cm tykke skiver med en skarp kniv – rengør kniven med koldt vand mellem hvert snit.
Anret lakseskiverne på en bund af salat, drys med frisk dild og revet citronskal.

mens jeg laver mad
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Dejlig opskrift ❤️👍, men kan roladen fryses?
Mvh. Karen
Hej Karen
Mange tak :) Jeg vil ikke umiddelbart tro den er fryseegnet, men jeg har ikke testet det af.
Kh Ann-Christine
Hvad er årsagen til, du kun bruger de 4-6 cm “tom rulle” i den ene ende og ikke begge ender til at lukke? Jeg plejer nemlig slet ikke at bruge noget tom spildplads og fylder rullen helt ud. Tak for dig. Kh❤️
Hej Nelly
Tak for din søde hilsen!
Det er blot for at få en pæn lukning ned langs siden, så fyldet ikke kommer ud af lukningen, når jeg skære rouladen op til skiver.
Kh Ann-Christine
Kan m så må erstatte flødeosten med hytteost er bliver det får vådt og ?
Bh Trine
Hej Trine
Flødeosten binder rouladen sammen, så jeg tror ikke det vil fungere så godt med hytteosten, men jeg har ikke testet det
Kh Ann-Christine