Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/fiskeburger/ Aftensmad Burger, Fisk & Skaldyr, Forår, Frokost, Påskefrokost

Fiskeburger med urtedressing

Fiskeburger med en fyldig krydderurtedressing er en sommerlækker, frisk og en mere let og burger.

Den er nem at tilberede – særligt hvis man køber burgerbollerne eller har dem i fryseren på forhånd –  og fiskeburger passer perfekt til både lækre hverdagsaftener eller en skøn weekend frokost.

Jeg bruger gerne rødspættefilet eller en anden god fladfisk når det er i sæson, men man kan såmænd også fint bruge både torsk, kuller og anden lys fisk.

Prøv også: få flere opskrifter med fisk & skaldyr her >>

PT30MPT30M4

Fiskeburger med urtedressing

Tid i alt30 min.
Arbejdstid30 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • Stegte fiskefiletter
  • 4 rødspættefilet, eller anden fladfisk
  • 2 spsk hvedemel
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
  • 1 dl rasp
  • 1 øko citron, fintrevet skal herfra (gem lidt skal til urtedressing
  • 1 spsk frisk dild, finthakket
  • 1 æg, sammenpisket
  • 1 spsk smør, til at stege i
  • 1 spsk olivenolie, til at stege i
  • Fyld
  • 100 g rejer
  • 2 håndfulde grøn salat
  • 1 øko citron, skåret i både
  • 8 skiver agurk
  • Urtedressing
  • 1,50 dl cremefraiche 38%
  • 2 spsk mayonnaise
  • 2 dl krydderurter, finthakkede - fx dild, persille, purløg og timian
  • flagesalt, til at smage til
  • sort peber, friskkværnet, til at smage til
  • revet citronskal, til at smage til
  • 4 burgerboller
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Fiskefiletter
Skyl fiskefileterne og dup dem tørre med køkkenrulle. Bland rasp, dild, citronskal, salt og peber i en skål. Drys fileterne med lidt hvedemel og vend dem først i sammenpisket æg og bagefter i raspeblandingen.

Steg dem gyldne og sprøde på hver side i 5-7 minutter på en varm pande med brusende smør og olivenolie.

Urtedressing
Rør dressingen sammen af cremefraiche og mayonnaise, til cremen er luftig og lækker i konsistensen. Tilføj krydderurterne og rør godt rundt. Smag til med citronskal og salt og peber.

Saml fiskeburgeren
Saml burgeren med fiskefilet, agurkeskiver, salat, rejer, lidt frisk dild og en stor skefuld urtedressing.