Cacio e Pepe
Cacio e Pepe er nem og virkelig enkel italiensk pastaret, som kan stå klar på aftensmadsbordet om små 15 minutter – og så smager det drøngodt!
Jeg er kæmpe fan af det italienske køkken i det hele taget og holder så meget af enkelheden. Med meget få ingredienser kan man fremtrylle de lækreste retter i det italienske køkken. Cacio e pepe er en af mine favoritter med cremet ostesauce krydret med sort peber og ikke så meget andet.
Prøv også: opskrift på spaghetti vongole >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Cacio e Pepe
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 400 g spaghetti
- 15 peberkorn
- 20 g smør
- 2 dl pastavand
- 140 g pecorino, friskrevet
- 70 g parmesan, friskrevet
- Til servering
- 1 håndfuld frisk timian
- 1 håndfuld frisk oregano
- friskkværnet peber
Kom pastaen i en stor gryde med kogende vand og salt. Kog den i cirka 2 minutter kortere end angivet på pakken – den skal altså ikke være helt færdigtilberedt.
Kværn imens de hele peberkorn eller stød dem i en morter.
Kom de knuste peberkorn på en tør pande og varm dem godt igennem. Tilsæt smør og lad det bruse af. Skru lidt ned for varmen og lad det stå, til pastaen er næsten færdig.
Hæld 2 dl af kogevandet fra pastaen på panden et par minutter, inden pastaen er færdig. Skru op for varmen, kom begge oste på panden, samt pastaen og rør rundt, til pastaen er vel tilberedt, ostene er smeltet og konsistensen er cremet.
Anret pastaen med et godt drys grønne krydderurter og friskkværnet peber.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Smør og parmesan
Lavet denne ret her til aften- super nem og velsmagende. Måske jeg synes den kan trænge mere peber er i opskriften ?? Måske fordi min kvalitet af peber ( Santa Maria) ikke har bæret den mest velegnede??
Den er vi klar på at spise en anden gang. Mon ikke det kunne gå an at servere det til en snitzel ala limone🍋 ?
Hej Anett
Det kan godt være svært med mængden af peber, for der er enormt stor forskel på hvor kraftigt sort peber smager og den jeg selv bruger er der gerne godt med smag i. Du må endelig bare justere til med mængden næste gang og du kan fint tilsætte mere friskkværnet peber efterfølgende efter smag.
Det vil smage helt forrygende til en Snitzel Limone. Det vil jeg da prøve også :)
Kh Ann-Christine
hvis osten varmes kraftigt vil den skile( ved 180 grader) sluk for panden når osten kommes på så er det kun creme der bliver lavet.kan røres i een skål med pastavand inden den kommer på pastaen.
Hej Flemming
Jeg har ikke oplevet den skiller, men skal da prøve dit trick med at blande osten i pastavandet næste gang. Tak for at dele tippet :)
Kh Ann-Christine