Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/italienske-koedboller-i-tomatsauce-i-ovn/ Aftensmad Børnenes livretter, Familiefavoritter, Italiensk, Mad i fad og ovnretter, Pasta

Italienske kødboller i tomatsauce i ovn

Opskrift på italienske kødboller i tomatsauce tilberedt i et fad i ovnen. Det er simpelthen så lækkert!

Saftige kødboller, smagfuldt krydret tomatsauce og smeltet mozzarella i ét fad, dampende varmt og med en vidunderlig duft der spreder sig i køkkenet.

Jeg serverer disse kødboller til pasta eller blot med et godt brød og en simpel grøn salat til vendt i lidt vinaigrette.

Jeg kommer en smule soltørrede tomater og rosmarin i mine kødboller. Det giver en fantastisk dybde i smagen, som passer virkelig godt med den krydrede tomatsauce og den milde mozzarella.

Prøv også: flere opskrifter med pasta >>

Italienske kødboller i tomatsauce i ovn
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT60MPT60M4

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad
Ingredienser
  • Italienske kødboller
  • 400 g hakket oksekød
  • 75 g rasp
  • 1 æg
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 75 g parmesan, friskrevet
  • 1 spsk frisk rosmarin, finthakket
  • 1 håndfuld frisk basilikum, grofthakket
  • 1 spsk soltørrede tomater i olie, finthakket
  • salt og friskkværnet peber
  • 3 spsk olivenolie
  • Tomatsauce
  • 2 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 800 g hakkede tomater på dåse
  • 1 spsk frisk rosmarin, finthakket
  • 2 spsk soltørrede tomater i olie, finthakket
  • 1 tsk sukker
  • 2 spsk olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • Til fadet og servering
  • 125 g revet mozzarella
  • 400 g spaghetti
  • 1 dl pesto
  • 50 g parmesan, friskrevet
  • ½ håndfuld frisk basilikum
Fremgangsmåde

Kødboller
Rør ingredienserne til kødboller godt sammen og lad farsen trække smag i en halv times tid i køleskabet. Gør imens tomatsaucen klar.

Form alle kødbollerne. Brun kødbollerne godt af på en varm pande med olie, til de har en flot stegeskorpe. Kødbollerne skal ikke gennemsteges, blot brunes hurtigt af, da de liver tilberedt videre i ovnen.

Tomatsauce
Sauter løg og hvidløg i en stor gryde i olivenolie ved middelvarme, til løgene er bløde. Tilsæt hakkede tomater, rosmarin og soltørrede tomater i olie. Rør igennem og bring i kog. Lad det simre ved svag varme i 20 minutter. Smag til med sukker, salt og friskkværnet peber.

Kom tomatsaucen i et smurt ovnfast fad, drys med mozzarella og bag i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i 15 minutter. Tag ud af ovnen og dryp pesto over, samt friskrevet parmesan.

Server med pasta eller brød og et drys basilikumblade.

Føj til indkøbsseddel
Sæt på madplan
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad