Risengrød med kanel og smørklat
Risengrød er et rigtig stjernehit her i juletiden – og derudover er det jo virkelig både billig, hurtig og nem aftensmad. Hjemmelavet risengrød er perfekt til de dage, hvor er der lidt juletravlhed eller hvor vi hellere vil bruge tid med et hyggeligt brætspil herhjemme.
En fast del af vores decembermåned – men risengrød er også dejlig indimellem resten af året – og så smager det stjernelækkert med smørklat, kanelsukker og rød saft eller nisseøl til.
Her får du min opskrift på den gode julegrød både tilberedt på komfur og på risengrød i ovn
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Risengrød
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 6 dl grødris
- 1 dl vand
- 2 liter mælk
- 0,50 tsk salt
- Derudover
- 4 tsk stødt kanel
- 4 tsk sukker
- 4 tsk smør
Risengrød i ovn
Kom grødris i en gryde med vand og kog det op under omrøring på komfuret. Hæld mælk i, når vandet er kogt ind og varm grøden op under omrøring til lige knap kogepunktet.
Læg låg på gryden og sæt gryden med risengrød i en forvarmet ovn ved 125 grader (alm overunder varme eller varmluft).
Lad grøden passe sig selv i ovnen i omkring 35-40 minutter. TIlberedningstiden kan variere lidt alt efter hvilken gryde man bruger. Rør 1-2 gange undervejs, tag grydelåget af med en grydelap og rør igennem, sæt låg på igen og tilbered videre.
Tag gryden ud af ovnen, tag låget af (Pas på gryden og låget er meget varmt, husk grydelapper!) og rør grøden godt igennem. Læg låg på og lad grøden trække i 5 minutter ekstra inden servering. Hvis der er meget mælk i gryden, så kan den simre et par minutter på komfuret uden låg.
Ved at tilberede risengrød i ovnen, undgår man helt, at grøden brænder på, man behøver ikke røre i grøden og man kan hygge med en masse andet, mens maden passer sig selv i ovnen.
Risengrød på komfur
Skyl grødris i koldt vand og kom dem i en gryde med dobbelt mængde vand af hvad der står i opskriften (risengrød skal have lidt ekstra vand, når den tilberedes på komfur)
Kog op under omrøring. Hæld mælk i gryden til grødrisene, når vandet er fordampet og rør det godt igennem nogle minutter, mens det varmes op til knap kogepunktet.
Skrue ned til lav varme og rør videre i et minuts tid. Læg låg på gryden og lad den stå på lav varme. Rør i gryden ca. hver 10-15 minut, til risene er møre og grøden er lækker.
Kom en smule salt i og server den varme risengrød med smørklat og kanel.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Meh det var en dårlig opskrift. Blandingsforhold passer ikke helt
Prøver ovnmetoden for første gang. Men 3 del vand til 18 del grødris (Jeg laver til 12 personer af 6 liter mælk) det kan jo næsten ikke gøre risene våde? Er der ikke et eller andet der ikke passer når man ganger op til 12 personer?
Hej Jesper
Jeg skyller først risene grundigt i vand, som der står på emballagen og det vand der står i opskriften skal blot lige dække bunden og koges af under omrøring. Du kan evt tilsætte 1-2 ekstra dl vand, men jeg synes ikke det plejer at være nødvendigt. Derefter mælk på, kog langsomt op under omrøring til det lige knap koger, og så låg på og i ovnen.
Rør gerne 2 gange undervejs – og husk at bruge grydelapper, så man ikke brænder fingrene på grydelåget.
Rigtig god fornøjelse og glædelig jul
Kh Ann-Christine
plejer du ikke at lægge risene i blød en times tid før brug
de bedste hilsner lars larsen
Hej Lars Larsen
Jo, det gør jeg gerne, jeg har nævnt det i tip under opskriften.
Glædelig jul
Kh Ann-Christine