Spaghetti Bolognese
Opskrift på spaghetti Bolognese, som er en sikker vinder i vores familie.
Den smager forrygende og er bare både nemt og virkelig lækkert.
Ofte spiser vi grøntsagerne, mens kødsaucen simrer i gryden. Så skræller jeg en stor skål gulerødder og skærer peberfrugt, broccolibuketter, agurker og tomat – så det bliver så snacket, så grøntsagsdepotet er allerede fyldt godt op, når aftensmaden serveres. Hvis man vil, så kan man også snildt snige en revet gulerod eller squash i en bolognese, det er der alligevel ingen, der opdager.
Prøv også: min bedste opskrift på lasagne >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Spaghetti Bolognese - pasta med kødsovs
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 50 g bacon
- 2 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 2 tsk tørret timian
- 500 g hakket oksekød
- 1 dl rødvin
- 100 g soltørrede tomater i olie, finthakket
- 2 spsk rød balsamico
- 800 g hakkede tomater på dåse
- 2 spsk olivenolie
- salt og friskkværnet peber
- Deruover
- 400 g spaghetti
- 75 g parmesan, friskrevet
- 2 dryp olivenolie
Steg bacon i olivenolie i en tykbundet gryde ved middelhøj varme. Tag baconen op og lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle.
Kom løg, hvidløg og timian i gryden med baconfedt og steg det under omrøring, til løgene er bløde.
Tilsæt kødet og brun det, hæld rødvinen ved og lad det koge lidt ind. Tilsæt soltørrede tomater, balsamico og hakkede tomater. Skær den ristede bacon i små tern og kom den tilbage i gryden.
Læg låg på og lad det simre i en times tid ved lav varme. Hold øje med, at det ikke koger tørt, tilsæt lidt ekstra rødvin eller fx lidt grøntsagsboullion. Hvis saucen er for våd, så tag låget af og kog lidt op, mens spaghettien gøres klar.
Kog spaghetti efter anvisning på pakken. Server pastaen i dybe tallerkener med bolognese, et stænk olivenolie og masser af friskrevet parmesanost.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvilken spaghetti er bedst?
Hej Mia
det er helt sikkert en smagssag. Jeg plejer at købe en økologiske fra SuperBrugsen eller føtex, men har ikke en særlig præference ift mærket.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Jeg vil gerne lave retten med hakket kylling i stedet for okse. Skal jeg ændre andet i opskriften?
Hej Louise
Det kan du fint gøre. Jeg ville blot smage ekstra til, når saucen er færdig. Både med salt, peber og krydderier.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Er der et alternativ til rød balsamico eller kan den undlades? :)
Hej Kate
Du kan smage til med rødvin i stedet eller undlade.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine