Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/varm-kartoffelsalat/

Varm kartoffelsalat

Varm kartoffelsalat er en herlig ret, som er efterårets – og vinterens skønne alternativ til kold kartoffelsalat og kan serveres til alt fra frikadeller og krydrede lækre pølser eller til glaseret skinke og hamburgerryg.

De cremede kartofler, den syrlige eddike med et snert af en smule sennep, som får modspil af sukker og dermed får den helt rigtige balance af sødt, syrligt og krydret – en favorit hos hele familien.

Som alternativ til æblecidereddike, kan æbleeddike eller lagereddike fint bruges – tror at sidstnævnte er den mest traditionelle til opskriften i det klassiske danske køkken. Mængden af sennep er en smagssag, så juster endelig til efter smag og behag.

PT45M

Varm Kartoffelsalat

Tid i alt45 min.
Arbejdstid30 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 800 g kartoffel, små
  • 4 skalotteløg, skåret i tynde skiver
  • 1 dl vand
  • 0,50 dl æblecidereddike
  • 1 spsk rørsukker
  • 1 tsk dijon sennep
  • 40 g smør
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • 1 håndfuld purløg, finthakket
Udskriv 
Fremgangsmåde

Kartoflerne koges møre i letsaltet vand, når de er afkølet en smule pilles skrællen af og de skæres i skiver.

Sauter løg i smør ved middellav varme til løgene er klare, bløde og smager sødt. Kom vand, æblecidereddike, salt og peber i en gryde og smag til med sukker, sennep, salt, peber.

Tilsæt kartofler i skiver, varm langsomt igennem og derefter er retten klar til servering, med fintklippet frisk purløg til.