Lasagne – min bedste opskrift på hjemmelavet lasagne

lasagne-opskrift

Lasagne er en af de store favoritter herhjemme. Jeg laver altid lasagnen fra bunden, gerne på en fridag, hvor lasagnesaucen kan stå og simre i store suppegryder i mange timer, på ægte italiensk vis. Jeg skriver store suppegryder, da jeg ofte laver så rigeligt med lasagnesauce at vi fylder fryseren, det er nemlig både rart, nemt og økonomisk på denne måde og det er skønt at kunne tage en god hjemmelavet sauce op som kan anvendes, dels til lasagne, men også til en fx god gang Pasta Bolognese eller som en luksus pizzasauce.

Lasagne - Opskrift på lasagne til 4 personer

  • 500 g. god oksekød
  • 2 hakkede løg
  • hvidløg, jeg plejer at bruge en 2-4 fed
  • 4 gulerødder, revne
  • 4 stilke revne bladselleri
  • 1 groftrevet squash
  • 1 stor dåse tomatpuré
  • 2 dåser flåede tomater
  • evt 1 dl rødvin
  • 4 dl vand (hvis saucen står og simre i flere timer, så tilføj løbende ekstra vand)
  • (evt groftrevet aubergine eller små buketter broccoli,  hvis du vil supplere op med grønsagerne)
  • Lasagneplader
  • Revet ost
  • Krydderier: salt, peber, oregano og muskatnød
  • Bechamelsauce/Mornay sauce: smør, mel, mælk, frisk muscatnød og en god revet ost. Jeg bruger en mellemlageret ost og ofte en smule parmasan.

Lasagnesauce
Start med at sauter de hakkede løg til de er gyldne og gennemsigtige, tilsæt kødet og brun det godt. Derefter tilsættes alle de andre råvarer. Lad nu saucen stå med låg på og simre svagt i minimum 3 timer, men gerne 4-6 timer, jo længere jo bedre. -jeg supplere nogle gange saucen med fx. chili, peberfrugt, groftrevet aubergine og andet jeg lige har. Smag på saucen løbende og tilføj ekstra vand, krydderier, tomatpuré, flåede tomater, alt efter dine smagsløg.

Når saucen er færdig og grønsagerne godt møre, laver jeg bechamelsaucen og samler derefter lasagnen som beskrevet nedenfor.

Bechamelsauce (eller rettere Mornaysauce, eftersom jeg foretrækker den med ost)
En klat smør på størrelse med en stor spiseske smeltes langsomt i en gryde, pisk sammen med et par spsk hvedemel. Når melet har suget alt smøret og er en samlet klump, piskes mælken langsomt i, lidt af gangen. Når det har saucekonsistens kommer man ost i, pisker videre og smager til med muskatnød, salt og peber, når osten er smeltet.

Lasagnen
I et smurt ovnfastfad kommer man først et lag mornaysauce, derefter skiftevis lasagnesauce og lasagneplader, slut af med lasagnesauce som toppes med et lag bechamelsauce. Fadet sættes i ovnen i ca 30 min. og serveres med en god grøn salat og godt brød – et glas god italiensk rødvin til er helt bestemt anbefalesværdigt ♥

hjemmelavet-lasagne

Print Friendly
Relaterede indlæg:

63 Kommentarer til Lasagne – min bedste opskrift på hjemmelavet lasagne

  1. spacemermaid skriver:

    Ih, hvor lækkert. Måske jeg skulle prøve, næste gang jeg får gæster. Kan godt lide det med ekstra grønsager…

  2. Gitte skriver:

    Tak søde!! Så kan jeg komme i gang. Tror jeg laver kødsaucen i morgen, så den kan “sætte sig. Jeg har nu også tænkt mig at lave bechamelsaucen fra bunden, for det elsker datteren. De er kun vant til at få købe lasagne hos deres far, så hun er vild med en hjemmelavet fra bunden! Din opskrift lyder nemlig rigtig god med alle grøntsagerne, som kan skjules ved at snitte dem i mindre stykker;-)

  3. et cetera skriver:

    Den opskrift ligner en “ægte” italiensk én af slagsen – mon ikke det er sådan med lasagne efterhånden – i hvertfald i de fleste “yngre” husholdninger – at man har en husets opskrift – ligesom man havde på mere traditionelle retter før hen. Din ser i alle tilfælde supergod ud, den skal vist afprøves en dag :-D

  4. Valdemarsro skriver:

    Spacemermaid,
    Jeg kan også selv godt lide, at der er mange grønsager i. -men da retten står og simre i så mange timer, kan man ikke se de mange grønsager, når den serveres. Hvilket også gør den egnet til børn, der ikke kan lide grønsager.

    Gitte,
    Selv tak :-) God ide at lave den dagen før, -når du lader den simre i mange timer, så kan man ikke se grønsagerne til sidst. De gør bare saucen cremet og lækker, at det er super sundt, er bare et plus ;-)
    -din bechamelsauce vil jeg meget gerne have opskriften på
    :-)
    Jeg håber hun får en dejlig fødselsdag!

  5. Valdemarsro skriver:

    Et cetera,
    Dette ér husets opskrift, den har det nemlig med at udvikle og ændre sig løbende, ligesom “hjemmebryggede” opskrifter gør det ;-) -Jeg glæder mig til at høre hvad du synes, hvis du prøver den :-)

  6. phenixmum skriver:

    Ville bare si tusen takk for din lekre lasagneoppskrift…elsker slow cooking..
    Særlig det ekstra tilskuddet av grønt var kjærkomment her.

    Måtte uke din bli kjempegod ….. og en riktig god klem kommer fra phenixmum
    ..jada – det oss snøbavianene der opp i nord…

  7. Valdemarsro.dk skriver:

    Phenixmum,
    Velbekomme, jeg er glad for at du kan brue opskriften :-)
    Jeg håber også du får en skøn uge

  8. Yunii skriver:

    Tak for dejlig opskrift på hjemmelavet lasagne.

    Lækkert med et alternativ til den knorr, vi plejer at lave.

    Her er en opskrift på bechamelsauce:

    Smelt imens smørret i en lille tykbundet gryde. Hæld melet i under kraftig omrøring, til det hele hænger sammen. Tilsæt mælken lidt efter lidt, og kog saucen op. Riv osten. Kom herefter muskatnød og ost i, og lader saucen koge igennem et par minutter under omrøring.

    Jeg har veninder, der er veganere og derfor ikke spiser animalske produkter – de har tvunget mig til at tænke lidt anderledes, når de er på besøg, så i stedet for smør, bruger jeg olie og så bruger jeg kokosmælk i stedet for almindelig mælk og så ingen ost.

    Resultatet med kokos mælk, synes jeg dog er så godt – det smager super godt i lasagnen og jeg bruger derfor næsten altid kokosmælk istedet for almindelig mælk… osten kan jeg dog ikke undvære..

  9. Valdemarsro.dk skriver:

    Yunii,
    Dejligt du kunne lide opskriften :-)
    Tak for opskriften. Den bechamelsauce med kokosmælk lyder vildt lækket, jeg kunne godt forstille mig at den vil give et ekstra pift. Den skal jeg helt sikker prøve næste gang.

  10. Marianne skriver:

    Hej. Din opskrift lyder rigtig god. Glæder mig til at prøve den. Har et spørgsmål. Når du fryser lasagnen ned i foliebakker, har du så bagt lasagnen først? Og i så fald skal det have lige så længe?

  11. Marianne skriver:

    Forresten hvor mange grader skal ovnen stå på?

  12. Valdemarsro skriver:

    Hej Marianne,
    Nej jeg forbager den ikke. Det synes jeg den bliver tør af. Ovnen stiller jeg på 180-200 grader varmluft. Rigtig god fornøjelse :-)

  13. Signe skriver:

    Opskriften har jeg desværre ikke fået prøvet endnu, men ideen med at lave dobbelt op og smide en klar lasagne i fryseren, synes jeg, er super god og vil straks tage den taktik til mig, så der er ‘let og lækker’ aftensmad en af de dage, hvor den slags er et hit for husmoderen.

    Sætter du den frosne lasagne direkte i ovnen, eller lader du den tø op først? Og hvor lang tid giver den den i ovnen.

  14. Valdemarsro skriver:

    Signe, Det er super smart, når man nu er i gang og lave en kæmpe portion af simremad. Jeg giver det lidt på slump i ovnen efter det har været frosset ned, nogen gange får det lov at tø op i kleskabet, andre gange ryger lasagnen direkte fra fryseren i ovnen…

  15. johnny skriver:

    jeg bruger selv den opskrift,men bruger mælk istedet for vand.
    Den smager fantatisk.

  16. Betina skriver:

    Tusind tak for din skønne opskrift. Jeg er helt enig med Yunii i, at vi skal vænne os af med Knorr, og i stedet lave den selv fra bunden. Ideen med at lave dobbelt, og fryse halvdelen ned er jo genial på travle hverdage.
    Min lasagne er nu i simre-tilstand, og jeg ser frem til at smage det endelige resultat (forhåbentlig meget bedre end Knorr’s)!
    Er specielt henrykt over grønsagsdelen – det er ikke før faldet mig ind, at snitte squash eller blegselleri i min lasagne.
    Tak for opskriften :)

  17. Valdemarsro skriver:

    Betina, blev den god? Synes selv den er skøn og noget helt helt andet end knorr. -vi har til 8-10 måltider hver gang jeg laver en portion, så det er også meget, meget billigere end knorr og sundheden og råvarerne er jo i top :-)

  18. Betina skriver:

    Jaaahh den blev fantastisk, og meget velsmagende. Synes grøntsagerne gemmer sig uhyggelig godt, så man ligger næsten ikke mærke til alt det grønne – det sunde, man samtidig indtager.
    Jeg var ikke alene om glæden under maden, så det er helt sikkert en opskrift jeg vil benytte mig af igen. Jeg lod den dog kun simre i 2 timer, så næste gang, hvis jeg har tid, vil jeg som du selv påpeger, lave den på en fridag, hvor den kan simre i mange timer!

  19. Valdemarsro skriver:

    Betina, det er godt at høre – og ja grøntsagerne er godt skjult :-)

  20. kathrine skriver:

    Hej
    Denne opskrift lyder bare helt og aldeles perfekt, tror den skal laves næste gang til madklubben:)

    Har dog et spg. hvis man øsnker at tilføje ekstra grøntsager, hvor lang tid skal de så have? du skriver de skal tilføres til sidst, men hvor lang tid skal de så have sammen med saucen? skal de koges ud? eller bare lige ned og vendes? eller en mellemting af disse?

  21. Valdemarsro skriver:

    Kathrine, Jeg lader alle grøntsagerne koge med fra starten og så i minimum 2 timer gerne mere. Eneste undtagelse er hvis man putter champignon i, de bliver mærkelige af at koge så længe, så putter jeg dem i, er det først 10 min inden saucen er klar til at blive lagt sammen med pastapladerne.
    God fornøjelse, jeg elsker den lasagne :-)

  22. henriette skriver:

    Hej…

    Har læst med her et stykke tid – på sidelinien :)
    Og er rigtig glad for at læse dine hyggelige blog indlæg og lækre opskrifter :)

    Jeg prøvede selv lasangen i går MUMS MUMS MUMS – jeg lod den simre i 6timer.. og den er bare lækker, jeg brugte fuldkorns lasangeplader og det var superlækkert..

    Tak for god læsning ;o)

    Hilsen Henriette

  23. Valdemarsro.dk skriver:

    Henriette, Godt at høre at lasagnen også er et hit hos dig :) -hyggeligt med en kommentar og tak for dine søde ord

  24. Inger skriver:

    Hej.
    ER meget spændt på lasagnen – den har nu simret i 3 timer. men hvor er opskriften på Bechamelsauce ? ER det kun mig der ikke kan finde den? Jeg googler den :-)

    • Ann-Christine skriver:

      Hej Inger, den står i opskriften. Men jeg har lige gjort den mere tydelig ved at sætte et par overskrifter på. BLev lasagnen skøn?

  25. Lisbeth skriver:

    Fantastisk lasagne – jeg elsker at lave mad, men af en eller anden grund er det ikke lykkedes mig at lave en rigtig god lasagne – før nu – tusind tak for en virkelig god opskrift :o)

    • Ann-Christine skriver:

      Det er jeg da super glad for at høre. Jeg er jo selv ret glad for den lasagne :)

  26. Leamuran skriver:

    Hvilken ost bruger folk? Jeg ønsker en meget ‘gummi’agtig ost men synes ikke jeg kan finde nogle der har et fif til det.
    Jeg er ikke lige den store ostekender ;) .

    • Ann-Christine skriver:

      Jeg bruger selv frisk mozzarella, hvis du lægger sølvpapir over retten i ovnen, så bliver den ikke sprød, men måske mere ala det du efterspørger :)

  27. helene skriver:

    Super opskrift, som jeg glæder mig til at prøve. Saucen blev lavet igår, så den har i hvertfald fået tid nok. Kommer du ikke revet ost på toppen af lasagnen?

    • Ann-Christine skriver:

      Jo, det gør vi som regel. Men der er også masser af ost i min mornaysauce, som jeg foretrækker til lasagnen, så det behøves ikke. Vi kan dog ofte godt lide at drysse lidt friskrevet ost oven på lasagnen 5-10 minutter inden vi tager den ud af ovnen

  28. Susanne Horbro skriver:

    Kære venner. Det overrasker mig en del, at kødet skal stå og simrer i så mange timer. Det er vel nok når kødet bliver brunt.
    Den lyder hamrende god denne opskrift. Den skal jeg da selfølgelig prøve,men hvordan kan jeg finde opskriften for flere personer. Der er nu mange jeg skal mætte´, det er ikke godt nok til 3-4 personer. Nu har jeg pjattet med det her i flere timer, kan nogen fortælle mig hvordan jeg finder opskriften til flere personer?
    Mange kære hilsener fra mormor her

    • Ann-Christine skriver:

      Hej Susanne,
      Det gør en kæmpe forskel at lade retten simre i flere timer, saucen bliver cremet og lækker – så det kan jeg varmt anbefale :)
      Jeg plejer selv at gange alle ingredienserne op med 4 eller 5 og så fryser jeg blot det sauce ned som vi ikke skal bruge i portioner.
      Kærlig hilsen
      Ann-Christine

  29. Ann skriver:

    MÅÅÅÅMS den er lækker, nok den bedste jeg har fået! Og her er der rigeligt til 5-6 personer. Den skal klart gentages. Tak for det :-)
    Kh

  30. Maia skriver:

    Jeg har desværre en mand, der ifølge ham selv, er meget allergisk overfor langt de fleste grøntsager… Jeg vil prøve at rive det grønne og svitses det sammen med løg. Derefter tage det op og svitse kødet for dig selv. Og så ellers fortsætte som dig. Håber det kan skjule alt det grønne, selvom noget af det sunde også smutter. Men bedre end ingenting, tænker jeg…

    • He he, du skulle næsten prøve om han ville opdage alle grøntsagerne. De skal bare snittes helt fint og så lade det hele simre sammen læææænge … Min datter kan godt være skeptisk for grøntsager i mad, men hun har endnu ikke luret den -og hun har et skarpt øje for den slags ;)
      God fornøjelse

  31. LÆKKERT!!
    Jeg har længe tænkt på, at nu skal jeg også have lavet lasagne.
    Men lige netop denne ret, der er jeg enig med dig. Den bliver bare det bedre, når man har tiden til at give retten den nødvendige kærlighed..
    Måske det snart kunne blive et fridags eller weekendsprojekt…
    Tak for en altid inspirerende og SMUK blog… :-)
    Karina

    • Ann-Christine skriver:

      Tusind tak, Karina :)
      Jeg elsker denne lasagne, der er bare noget helt enormt hyggeligt ved at have en simreret på komfuret. Det er også helt vildt rart at have noget i fryseren på travle hverdage, så nemt og lækkert!
      Kh Ann-Christine

  32. Anders skriver:

    Prøv at udskifte hvert andet lag af lasagneplader med tynde skiver squash det bliver super lækkert

    • Ann-Christine skriver:

      God ide!
      jeg skifter nogle gange alle pladerne med squash, men vil da også lige prøve at nøjes med hver anden plade.

  33. Anne skriver:

    Hej
    Kom lige tilfældigt forbi og faldt over din opskrift som lyder enormt lækker.
    Jeg har dog bare lidt svært ved ideen om rødvin? Gør den en stor forskel? Lasagnen skulle gerne spises af børn også, så kan man smage rødvinen eller hvad gør den?
    Vh Anne

    • Ann-Christine skriver:

      Hej Anne,
      Rødvin i varme retter smager dejligt og runder retten fint af. Lige som Coq au vin, som sagtens kan serveres for børn, så kan denne lasagne også. Alkoholen fordamper nemlig fuldstændig under tilberedningen. Man kan godt smage rødvinen, men den tager ikke over. Man kan også sagtens undlade at komme rødvin i – jeg laver selv lige så ofte lasagnen med og uden rødvin.
      Rigtig god fornøjelse med den (med eller uden rødvinen)
      Kh Ann-Christine

  34. Louise skriver:

    Den ligner min ‘hemmelige’ opskrift til forveksling :)
    Prøv at tilføje lidt ansjoser og balsamico næste gang – det gi’r altså lige det sidste til smagen og gør den ekstra italiensk! Mmhhh!
    //Louise

  35. Line skriver:

    Jeg har lasagnen over lige pt til at småsmire. Her dufter så dejligt og jeg glæder mig til smage den. Måtte skifte gryden til en større undervejs :D

  36. Martin skriver:

    Vi fik den i går, og vil sige det er den bedste jeg har smagt til dato, super lækker.

  37. Randi Danielsen skriver:

    Sikke en masse positive respons på din lasagne. Jeg vil lave den i morgen, hvor vi får gæster. Vi bliver 7 personer (3 børn) så tænkte at lave dobbeltportion. Kan jeg fryse en rest ned? Eller er det alene saucen du anbefaler at fryse ned?
    Overvejer om jeg skal lave saucen allerede i dag, så den kan simre hele eftermiddagen, eller om jeg skal nøjes med 2,5 time i morgen….tror det ender med at jeg hygger mig med at lave den allerede i dag.

    • Ann-Christine skriver:

      Jeg ser først din besked nu, så jeg håber den blev god.
      Jeg plejer kun at fryse saucen ned, hvis jeg har en rest færdig lasagne, så spiser jeg den i løbet af en dag eller to. -men mon ikke den også sagtens kan fryses.

  38. Christiane skriver:

    Ihhh, hvor lyder det lækkert!

    Hvor stort et fad bruger du?(:

    Jeg skal have gæster her på fredag og vi bliver 8-9 mennesker i alt. Jeg har et fad der er 30×40, men er det stort nok, når jeg i hvertfald skal bruge 1000g oksekød?

  39. Rebsta skriver:

    Tak for den lækre opskrift! Den var helt perfekt til vores matematik opgave(: dejlige billeder.
    Opskriften ser fornem ud og vi vil overveje at få vores forældre til at lave den når vi kommer hjem fra skole(;
    Dog syndes vi at der er for lidt kød i opskriften, vores forældre plejer at putte mere i(:(:(:
    Kys Rebsta (Asta & Rebecca)

  40. Hanne skriver:

    Hej. Det er fantastisk at opleve hvordan kødsovsen forandrer sig mens den simrer. Det er nu 2 timer siden jeg satte den igang. Fik ryddet op i grøntsagerne i køleskabet. Noget gik til tomatsovsen og kartofler, kål og nogle slatne porrer blev til grøntsagssuppe, som også skal koge en time. Så nu er der go mad til mange dage. Og krydderurterne står jo udenfor og venter på at blive brugt. Så uhm hvor jeg glæder mig til at smage.

  41. Jan Nielsen skriver:

    Mine grønsager er champion & grøn preber
    Champion dampes på panden til de ca. halveret, halv væske hældes fra
    I forhold til kødet er 1:1
    Grøn peber i små tern (3 stk til 4 voksne)
    Simre tid 2½-3 timer

    Normal bechamel sauce, tilsat parmesan ost

    Lasagnen i fadet sluttes af med et godt lag parmesanost
    Parmesanen bliver dejlig sprødt..Yummi :-)

    45-50 min i ovnen

    Velbekomme

  42. Ditte skriver:

    Hvis nu man først er hjemme kl 5 fra arbejde, så kan jeg jo ikke nå at lade den simre i 3 timer for så bliver det jo ret sent. Men tænkte på om den kan simre kortere, eller kan jeg f.eks. lave sovsen dagen før og lade den simre i 3 timer der også bare varme sovsen op dagen efter? :-)

    • Ann-Christine skriver:

      Jeg laver oftest en kæmpe portion i weekenderne (4-5 x opskriften) og så fryser den ned i portioner, så er der nem mad til de dage man kommer sent hjem. Saucen kan også sagtens stå i køleskabet en dag eller to.
      Man kan godt lade den simre i kortere tid, men den bliver helt anderledes i konsistensen så, med meget mere bid i grøntsagerne – hvilket heller ikke er så dårligt, men blot anderledes …
      Kh AC

  43. Negar skriver:

    Hvor meget mornay sauce bruger du til ovennævnte portion? Hvis jeg vil købe en pakke – rækker den til dobbeltportion af denne opskrift?

    • Ann-Christine skriver:

      Jeg laver nok i alt omkring 2 – 2 1/2 dl morney fra opskriften her. Jeg ved faktisk ikke engang hvor meget der er i en normal pakke, men mon ikke det passer meget godt …

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>