Nu er det på ingen måde tomatsæson, og jeg savner de søde solmodne tomater lige nu. I går spiste vi mexikansk. Jeg fik sådan lyst til det efter blogindlægget igår, hvor jeg bad om hjælp til at fremstille de perfekte tortilla´er. Jeg blev spurgt efter en opskrift på en god børnevenlig tomatsalsa. Vi variere den lidt fra gang til gang, alt efter hvilke krydderurter vi har. Men denne er den bedste og især Johan elsker tomatsalsaen her:
Opskrift på tomatsalsa
- 1 bakke perfekt modne cherry eller blommetomater (gerne ret søde tomater)
- 1/2 – 1/4 fed hvidløg, meget finthakket.
- 1/8 fint hakket rødløg
- 1 spsk hakket frisk koriander (kan også bruge basilikum)
- 1/2 tsk Maldon saltflager
- 1 spsk olivenolie
- 1/2 tsk citronsaft
- lidt friskkværnet peber
Skær tomaterne i kvarte. Bland alle råvarerne og krydderierne sammen. Gerne en time før det skal spises, så det kan stå og trække smag. Mos en gaffel ned i blandingen en gang eller to, ikke så hele salsaen bliver most, men så der frigives en masse saft og så det bliver mere som en salsa, end som en tomatsalat. Hvis børnene ikke er så meget til løg og hvidløg, vil jeg blot gnide skålen godt og grundigt med et halvt løg og efterfølgende et overskåret fed hvidløg. Det giver meget smag, men ikke på den samme heftige måde. Chili i salsaen er også et hit, men mest for de voksne …
RELATEREDE INDLÆG
















Tusind tak, Ann-Christine! Det skal helt sikkert prøves næste gang, der skal laves mexicansk herhjemme – og det sker ret tit, da hele familien er vilde med det:) Og mon ikke, at jeg så også skulle prøve at kaste mig ud i at lave tortillas selv?!
Elsker din blog og følger den dagligt – har allerede afprøvet adskillige af dine opskrifter og ideer og har netop anskaffet mig en Le Creuset gryde (var på tilbud i Imerco), så i morgen skal der laves dej til grydebrød:) Tusind tak for, at du deler din kreativitet og glæde for mad med alle os andre. Ha´ en dejlig dag! Kh. Line
Kære Line,
jeg er så glad for din kommentar og søde ord! Tusind tak, det gør mig så glad at du kan bruge det jeg skriver :) Sig lige til hvis du giver dig ud i tortillas også? Vil glæde mig til at høre om dine erfaringer der
Kh Ann-Christine
Jeg er simpelthen så begejstret for din blog. Jeg er så dårlig til, at finde på ideer til aftensmad, men et kig herind og jeg er straks inspireret. Så TAK :) Og denne salsa skal prøves i aften.
Kære Sanne,
TUSIND tak! Det er jeg simpelthen så glad for at høre
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Tak for en skøn blog, som jeg læser hver dag. Med en lille prinsesse på 4 år derhjemme, som har sin egen mening om mad, søger jeg tit efter inspiration til aftensmaden herinde.
God dag
Birgitte
Kære Birgitte,
Det er rigtig dejligt at høre, jeg er rigtig glad for at du søger inspiration her på siden.
Rigtig god aften til dig
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Tusind tak fordi du vil dele denne opskrift med mig. Den er printet….
Dejligt at høre, Mette :) Glad for at du kan bruge den
Mmm, det lyder lækkert til mexicansk, det må prøves næste gang!
Rigtig god fornøjelse med salsaen næste gang :)