Kylling med cornflakes
Ovnbagte kylling med cornflakes, med en kerne af virkelig lækkert mørt kød er helt uimodståelige og temmelig nemme at lave – hvilket jo særligt gør dem til et hit på hverdage!
Kyllingestykkerne bliver ekstra sprøde og lækre ved at blive paneret i cornflakes og det kan varmt anbefales at prøve det af, hvis man har cornflakes på lager.
Vi spiser de lækre kylling med cornflakes sammen med friske grøntsager til og gode dips. Eller med ovnbagte kartofler eller rodfrugter.
Prøv også: min opskrift på lækre kyllingenuggets >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kylling med cornflakes
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 2 kyllingebryst
- 3 dl kærnemælk
- 3 fed hvidløg, pressede
- 60 g fuldkornshvedemel
- 2 spsk parmesan, friskrevet
- 1 tsk sød paprika
- 2 æg, sammenpiskede
- 2 dl cornflakes, knuste
- salt og friskkværnet peber
Skær kyllingestykkerne i passende stykker og kom dem i en skål med kærnemælk og hvidløg. Lad dem marinere mindst 30 minutter og gerne op til 1 døgn. Hæld den overskydende marinade fra kyllingen, men dup ikke kyllingestykkerne tørre.
Bland mel, parmesan, paprika, salt og peber godt sammen i en skål, æg i en anden skål og knuste cornflakes i en tredje.
Vend kyllingestykkerne en efter en først i melblandingen, derefter i det sammenpiskede æg og til sidst i skålen med cornflakes.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i cirka 25 minutter, til de er flot gyldne og sprøde, og kyllingen er gennemstegt.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine, vi er flittige brugere af dine kogebøger her i husstanden. Faktisk de eneste fysiske bøger vi bruger fordi vi er helt vilde med dem.
Men hvorfor er det, at der aldrig angives mængder af salt og peber? (Især salt)
Det ville gøre fx cornflakes nuggets som vi skal have i dag langt nemmere.
Du har jo sikkert prøvet opskrifterne masser af gange, så hvorfor ikke bare komme med en kvalificeret mængdeangivelse?
Hej Lars
Tusind tak for din dejlige hilsen, jeg er rigtig glad for at I har glæde af mine opskrifter og kogebøger.
Jeg angiver ikke mængde på salt og peber, da jeg oplever det dels er meget individuelt hvor salt/pebret man ønsker sin mad, men især at der er stor forskel på hvilken salt man bruger, fx fin salt, havsalt eller flagesalt. Så skulle jeg skrive salt i gram for at det ikke blev for salt eller undersaltet, og det synes jeg selv besværliggøre madlavningen mere end det gavner :) Så jeg vil hellere lade mængden af netop salt og peber være op til den enkelte. Dog med undtagelse af bagværk.
Til panering plejer jeg dog at bruge en lille tsk flagesalt, for jeg kan godt lide der er salt flager i paneringen.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Kan man ikke lave dem til 2 dage – og så varme de resterende næste dag?
Kh June
Hej June
Det kan man sagtens. Du kan enten tilberede dem færdigt eller panere halvdelen til først at stege dagen efter.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan de fryses
Hej Birte
Man kan risikere at kyllingen bliver lidt tør og cornflakesene bløde når de tør op, så derfor har jeg ikke markeret den som fryseegnet, men prøv det endelig af og sig til om det lykkedes godt
Kh Ann-Christine