Tabouleh
Tabouleh er en af mine yndlingssalater til det mellemøstlige køkken.
Her er mit twist på den gode bulgursalat og den smager simpelthen så dejligt, at den fint kan udgøre et frokostmåltid i sig selv – så lav gerne rigeligt, så der er til frokosten dagen efter.
Skøn som tilbehør til fx kylling, lam, kebab eller en del af et lækkert vegetarmåltid med flere salater og grønt.
Smagen af Tabouleh er en krydret smagseksplosion af mynte, tomat, persille. Sødt, syrligt, krydret og fyldig rund i smagen på en og samme tid.
Prøv også: opskrift på bulgursalat >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Tabouleh
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 2 dl bulgur
- ½ rødløg, finthakket
- 2 håndfulde persille, finthakket
- 2 forårsløg, finthakkede
- 3 tomater, i små tern
- 2 håndfulde frisk mynte, finthakket
- Dressing
- 3 spsk olivenolie
- 1 øko citron, fintrevet skal og saft herfra
- 1 fed hvidløg, fintrevet
- 1 tsk sukker
- salt og friskkværnet peber
Tilbered bulgur efter anvisning på emballagen, lad det køle lidt af og vend derefter sammen med rødløg, persille, mynte, forårsløg, tomater. Hælde dressingen over, og vend det godt sammen i tabouleh salaten.
Dressing
Rør alle ingredienserne godt sammen og smag til med salt og peber.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej:-)
Som alle andre må jeg rose alle dine opskrifter. Du er så god inspiration. Hvad tænker du om at udskifte bulgur med quinoa? Kunne det fungere?
Mvh. Tilde
Hej Thilde
Mange tak for din søde hilsen, det er jeg glad for du synes :)
Du kan fint lave denne med quinoa – smag og konsistens vil selvfølgelig blive anderledes, men også super lækker
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej! Jeg synes engang du havde en anden opskrift på Tabouleh, noget med at man skulle fjerne “det flydende” fra tomaterne og bl.a. bruge det til at lace dressingen… kan det ikke passe?
Mmm, næ det tror jeg ikke er mig – men jeg laver indimellem en lignende salat sådan herhjemme med saften fra tomat i dressingen, har bare ikke skrevet en opskrift med det
Prøv dig endelig frem :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Uh, det er en dejlig salat, som jeg lige har prøvet. Men LIDT for meget løgsmag efter min mening. Når der både er rødløg, forårsløg og hvidløg. Næste gang tror jeg, at jeg nøjes med et halvt løg. Og jeg vil komme lidt mere bulgur i. Synes det skal være en bulgursalat og ikke en salat med bulgur. Men det er egentlig bare småtingsafdelingen. For jeg er vildt glad over at have lært denne salat at kende. Fortsat godt forår!