Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/torsk-i-fad-med-groentsager/ Aftensmad Fisk & Skaldyr, Nem Hverdagsmad

Torsk i fad med grøntsager

Nem og lækker opskrift på torsk i fad i ovnen med kartofler og grøntsager. Det smager simpelthen så godt og så er det en nem ret, som i store træk passer sig selv i ovnen. Man kan fint passe den ind i hverdagen og den er også strålende til gæster og weekender.

Den saftige møre torsk i ovn får masser af god smag fra den salte parmaskinke og sammen med grøntsagerne er det virkelig en smovset og velsmagende servering. Frisk rucola er både pænt til servering og giver også lidt friskhed til retten, som rundes perfekt af med en fyldig og cremet urtedressing.

Prøv også:  opskrift på torsk med sennepssauce >>

Torsk i fad med grøntsager
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT60MPT30M4
Ingredienser
  • Torsk i fad
  • 1 kg kartofler, i tynde skiver
  • 2 porre, i skiver
  • 1 løg, i tynde skiver
  • 1,50 dl grøntsagsbouillon
  • 1 dl piskefløde
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • 500 g torskefilet
  • 80 g parmaskinke
  • 150 g cherrytomater, skåret i halve
  • 80 g rucola
  • salt og friskkværnet peber
  • Urtedressing
  • 2,50 dl cremefraiche 18 %
  • 2 spsk mayonnaise
  • 0,50 purløg
  • 0,50 persille
  • 0,50 frisk dild
  • 0,50 øko citron
  • salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde

Kom kartoffelskiver, porre og løg i et smurt ovnfast fad. Rør grøntsagsboullion og piskefløde med tørret rosmarin, olie, salt og peber og hæld blandingen i fadet. Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i 45 minutter.

Tag fadet ud af ovnen og fordel tomaterne over, bag videre i 10 minutter.

Skær torsken ud i portionsstørrelse, krydr med friskkværnet peber og pak hvert stykke torsk ind i parmaskinke. Tag fadet ud af ovnen og fordel torskepakkerne i fadet. Bag videre i cirka 12 minutter, til fisken er knap akkurat mør.

Lad fadet hvile på køkkenbordet i 2 minutter. Fordel rucola over og server med urtedressing.

Urtedressing
Rør cremefraiche, mayonnaise godt sammen i en skål og tilføj krydderurterne. Smag til med lidt fintrevet citronskal, en smule citronsaft, salt og peber.

Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad