Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/torsk-med-roed-karrysauce-og-groentsager/ Aftensmad Asiatisk, Fisk & Skaldyr, Nem Hverdagsmad, Opskrifter til børn - Hverdagsfavoritter børn

Torsk med rød karrysauce og grøntsager

Denne opskrift på torsk med rød karrysauce og grøntsager er virkelig lækkert!

Retten er inspireret af det dejlige køkken i Asien med karrypasta, ingefær, soja og denne torsk i karrysauce tilberedt med dejlige grøntsager som squash, spidskål og gulerødder og toppet med lækkerier og lidt ris til. Cremet, krydret, mørt, saftigt, sprødt – denne ret kan lidt af det hele og kan varmt anbefales.

Uhm! Det er simpelthen så dejligt at sætte sig til bords med sådan en tallerken duftende lækker mad, fyldt med smag og næring.

Prøv også: flere opskrifter på asiatisk mad >>

Torsk med rød karrysauce
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT30M4
Ingredienser
  • 3 spsk rød karrypasta
  • 1 tsk ingefær, fintrevet
  • 1 spsk soja
  • 400 ml kokosmælk
  • 150 g gulerod, i små tern
  • 200 g squash, i små tern
  • 200 g spidskål, fintstrimlet
  • 25 g pankorasp
  • 25 g sesamfrø
  • 600 g torskefilet
  • 10 g smør
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 3 dl basmati ris
  • 30 g cashewnødder
  • 10 g sesamfrø
  • 1 tsk chiliflager
  • 1 håndfuld frisk koriander, finthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom karrypasta, ingefær, soja og kokosmælk i en skål og rør det godt sammen til en lækker kokos-karrysauce.

Kom gulerødder, squash og spidskål i et smurt ovnfast fad, sammen med kokos-karrysaucen. Vend det godt sammen og bag i en forvarmet ovn ved 200 g varmluft i cirka 20 minutter.

Dub fisken med køkkenrulle, og krydr med en blanding af pankorasp, sesamfrø, salt og peber og anret fisken ovenpå grøntsagerne i fadet.

Bag i cirka 10-12 minutter mere eller til fisken er perfekt tilberedt. Kog imens ris efter anvisning på emballagen.

Anret torsk med rød karrysauce i dybe tallerkener med ris og drys med koriander, sesamfrø, chiliflager og cashewnødder.