Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/indisk_curry_med_kylling/

Indisk Curry med kylling

Indisk curry med masser god smag og skønne krydderier fra det indiske køkken. Indisk curry er ret nemt og forholdsvis hurtigt at lave.

Vi serverer den gerne med ris, naanbrød og ellers bare stornyder den som den er.

Julie hjalp mig med at lave denne ret – hun er ret sej i et køkken og har virkelig styr på mange ting. Både hvad tingene hedder, men også hvordan man gør og kommer gerne med forslag til ting, vi kan komme i retten. Vi laver mange duft og smagslege, mens vi laver mad. Det er virkelig hyggeligt, sjovt og en fin måde at blive tryg ved maden på. Julie er nemlig også den herhjemme, der er / har været, mest mådeholden med at smage nye ting ved måltidet.

Johan har lige en periode, hvor han ikke rigtig gider det der madlavning, ikke hver dag i hvertfald – men indimellem er han med og synes det er sjovt. Det er helt fint, det skal komme af lyst og ikke af tvang. Han er til gengæld rigtig glad for at spise alt det vi laver.

PT40min

Indisk Curry

4 pers.    40 min
4 pers.
Ingredienser
Udskriv opskrift
40 min
Fremgangsmåde

Skær kyllingefiletterne ud i stykker a ca 2×2 cm, bland yoghurt og limesaft i en beholder med låg eller en frysepose, og lad kyllingen marinere i yoghurtblandingen i et par timer, evt fra om morgenen.

Krydderierne; karrykrydderierne, samt nelliker og kardemommekapsler kommes i en morter og stødes godt og grundigt. Det må stadig gerne have lidt struktur. Varm olien på en pande og ’brænd krydderierne’ af der i ved mellemhøj varme. Det skal ikke blive sort, men duften af krydret karry må gerne brede sig lidt i køkkenet.

Tilsæt løg, hvidløg og ingefær, skru lidt ned for varmen og lad løgene blive bløde og gyldne.

Tilsæt nu kylling, inkl. marinade. Rør rundt og tilsæt en hel kanelstang, flåede tomater og lad det simre uden låg i omkring 15 minutter, eller indtil kyllingen er mør. Tag kanelstangen op og tilsæt rød peberfrugt samt kokosmælk og varm godt igennem. Smag til med salt og peber, samt evt lidt chili eller cayennepeber, hvis retten ønskes stærkere.