Marry Me Chicken


Marry Me Chicken er en lækker og enkel ret med kylling i flødesauce med soltørrede tomater, hvidløg og dejlige krydderier fra det italienske køkken, som smager og dufter vidunderligt, det passer perfekt til den cremede flødesauce med soltørrede tomater og parmesan.
Der er ikke noget at sige til at retten er gået viralt på sociale medier. Det søde navn, Marry Me Chicken, kommer sig af, at det er en genial ret til en date – men også stort hit ved familiens måltid. Det er dejlig hverdagsmad, da den er nem, hurtig, enkel og simpel at tilberede og den fungerer også fremragende til gæstemiddage.
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Marry Me Chicken
- 4 kyllingebryst
- 30 g hvedemel
- 2 løg, finthakket
- 4 fed hvidløg, fintrevet
- 75 g soltørrede tomater i olie, finthakket
- 2 tsk tørret oregano
- 1 tsk tørret timian
- 0,50 tsk tørret rosmarin
- 2 dl hønsebouillon
- 2,50 dl piskefløde
- 15 g koncentreret tomatpuré
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 100 g parmesan, fintrevet
- 2 spsk olivenolie
- 10 g smør, til stegning
- salt og friskkværnet peber
- Til servering
- 400 g pasta
Dup kyllingekødet med køkkenrulle og vend kødet i en blanding af hvedemel salt og peber, så det er godt dækket på alle sider.
Varm en sauterpande op med olie. Kom smør på og lad det bruse af. Steg derefter kyllingen i 2 minutter på begge sider ved middelhøj varme til kyllingekødet har fået en flot farve og stegeskorpe. Tag kyllingen fra og lad den hvile på en tallerken et øjeblik.
Kom soltørrede tomater i olie, løg og hvidløg på den sammen pande og sauter i et par minutter ved middelvarme, til løgene er bløde. Tilsæt oregano, timian, rosmarin, hønseboullion, piskefløde og tomatpuré på panden og rør det godt sammen.
Kom kyllingekødet tilbage på panden og lad saucen simre i 10-15 minutter til kødet er gennemstegt. Kog imens pastaen. Rør parmesan og basilikumblade i saucen og smag derefter flødesaucen godt til med salt og friskkværnet peber.
Server kyllingen i den lækre flødesauce med friskkogt pasta.

mens jeg laver mad
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Den mest fantastiske opskrift. Tak!
Mange tusind tak! Det er dejligt at høre :)
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine,
Kan retten fryses?
Hej Malene
Ja, men vær opmærksom på at kyllingekødet ikke bliver tørt og kedeligt ved genopvarmning
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Jeg vil lave denne lækre ret i morgen. Vil dog gerne have lidt mere fylde i , så jeg kan skære ned på pastaen. 😏
Kan man tilsætte kidneybønner eller en anden form for bønner? Eller har du andre ideer?
Vil også tilføje frisk spinat.
Hej Susan
Jeg ville komme blomkålsbuketter og en dåse drænede og skyllede grønne linser i retten + en håndfuld frisk spinat. Det er lækkert!
God fornøjelse :)
Kh Ann-Christine