Boller i Karry
Boller i karry er et hit i mange børnefamilier og det er efterhånden også blevet en skøn livret i vores familie.
En nem og enkel hverdagsret, hvor magien efter min mening ligger i alle de skønne toppings. Jeg fylder gerne på med kokos, bananskiver, æbletern, rosiner, mango, persille – det smager vidunderligt.
Husk at der er stor forskel på styrken og smagen i karry. Smag dig frem og kom mere eller mindre i, afhængig om det er en mild eller stærk karry du har i dit køkken.
Prøv også: min bedste opskrift på forloren hare >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Boller i karry
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- Kødboller
- 400 g hakket svinekød
- 1 løg, finthakket
- ½ dl mælk
- 1 æg
- 1 dl finvalset havregryn
- 1 tsk salt og friskkværnet peber
- Karrysauce
- 2 spsk smør
- 2 tsk mediumstærk karry
- 1 tsk stødt spidskommen
- 1 tsk stødt koriander
- 3 spsk hvedemel
- 3 dl mælk
- 3 dl grøntsagsbouillon
- salt og friskkværnet peber
- Tilbehør
- 4 dl basmati ris
- 1 æble, skåret i tern
- 1 mango, skåret i tern
- 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
Ris
Kog risene efter anvisning på emballagen.
Kødboller
Rør alle ingredienserne sammen i en skål med en håndmikser og tilbered saucen, mens farsen hviler.
Karrysauce
Smelt smør ved svag varme i en gryde sammen med karry, koriander og spidskommen, drys mel i og pisk sammen. Pisk langsomt mælk i, til opbagningen har en ensartet konsistens.
Kog saucen op og tilsæt grøntsagsbouillon, til saucen har den rette tykkelse. Smag saucen til med salt og peber og evt. mere karry.
Form farsen til små kødboller. Kom koldt vand på hænderne, når kødbollerne formes, så de bliver glatte og faste i overfladen. Kog enten kødbollerne i en kasserolle med grøntsagsboullion i et par minutter og kom dem derefter i karrysaucen – eller kom de rå kødboller direkte i saucen, hvor de tilberedes og giver god smag til saucen.
Kom låg på gryden og lad sauce og kødboller simre ved lav varme i cirka 15 minutter, til kødbollerne er perfekt tilberedt og klar til servering. Rør indimellem forsigtigt i gryden med en træspartel, så saucen ikke brænder fast, men uden at kødbollerne går i stykker og spæd til med mere grøntsagsbouillion, hvis nødvendigt.
Til servering
Boller i karry serveres traditionelt blot med ris, men det er også virkelig lækkert med et drys æbler og mango i tern og lidt finthakket persille.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej
Kan jeg bruge hakket kalv og gris til opskriften?
Mvh. Freja
Hej Freja
Ja, det kan du sagtens!
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Fantastisk nem opskrift bruger den hver gang, også her til aften. Stor fan af siden og meget inspirerende til at udvide sin mad verden.
Hej Hamzalija
Hvor er det dejligt at høre! Mange tusind tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften.
Jeg er rigtig glad for at du har glæde af mine opskrifter.
Kh Ann-Christine
Hej,
Den opskrift har ingen smag. Måtte bruge mange flere krydderier og to grøntsagsbouilloner for at få bare lidt smag frem.
Desuden tager det mere end 20 minutters arbejde hvis man inkluderer røretid i sovsen.
Hej Martin
Det oplever jeg ikke selv (og jeg kan godt lide velkrydret mad), men det kommer meget an på hvilken karry man bruger og så skal man smage til.
Uanset, så skal man endelig altid smage til efter smag og behag :)
God weekend
Kh Ann-Christine