Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/farserede-pitabroed-med-bulgursalat/ Aftensmad Børnenes livretter, Familiefavoritter, Mellemøstens køkken

Farserede pitabrød med bulgursalat

Opskrift på farserede pitabrød med bulgursalat, yoghurtdressing og syltede rødløg.

Det er en virkelig lækker ret, som med sikkerhed vil være et hit hos alle i familien. Et dejligt krydret, men ikke stærkt måltid, som bare smager helt vidunderligt og er nemt at lave. De sprøde farserede pitabrød med krydret kød kaldes arayes, og er en mellemøstlig ret, som kan spises blot med en yoghurtdressing til at dyppe i, eller man kan servere dem med lækre salater, dips og som en del af et større måltid med mange små retter.

Her servere jeg dem med min lækre og nemme bulgursalat og yoghurtdressing, det er nemt og lækkert! Man kan dog fint variere med flere salater og dips og lave et helt festmåltid ud af det.

Prøv også: Opskrift på hummus >>

Farserede pitabrød med bulgursalat
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT45M4

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad
Ingredienser
  • Farserede pitabrød
  • 400 g hakket oksekød, eller lammekød
  • 1 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, fintrevet
  • 1 håndfuld persille, finthakket
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk sød paprika
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 tsk stødt koriander
  • salt og friskkværnet peber
  • 4 pitabrød
  • 2 spsk olivenolie
  • Bulgursalat
  • 2 dl bulgur
  • 400 g tomater, i tern
  • 1 agurk, i små tern
  • ½ rødløg, finthakket
  • 2 forårsløg, fintsnittet
  • 1 håndfuld persille, finthakket
  • 1 håndfuld frisk mynte, finthakket
  • 1 øko citron, fintrevet skal og saft herfra
  • 4 spsk olivenolie
  • 1 sukker
  • 1 fed hvidløg, fintrevet
  • salt og friskkværnet peber
  • Yoghurtdressing med lime
  • 2 dl græsk yoghurt 10 %
  • 1 fed hvidløg, fintrevet
  • 1 øko lime, fintrevet skal og saft herfra
  • 1 frisk koriander, finthakket
  • salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde

Bulgursalat med citrondressing
Tilbered bulgur efter anvisning på emballagen og lad den køle lidt af.

Rør dressingen sammen og smag den godt til med salt og peber.

Vend bulgur, grøntsager, og krydderurter sammen og vend det sammen med dressingen. Lad gerne bulgursalaten trække smag en halv times tid inden servering.

Farserede pitabrød – Arayes
Rør farsen med løg, hvidløg, persille, krydderier, salt og peber.

Skær pitabrødene over på midten til to halve og fordel kødfarsen i pitabrødene. . Tryk dem flade, så kødet er godt og ensartet fordelt i et tyndt lag. Pensl brødene med olie.
Varm en pande op til middelvarme og steg pitabrødene i 4-5 minutter på begge sider.

Yoghurtdressing med lime
Bland ingredienserne til yoghurtdressingen og smag til med salt og friskkværnet peber.

Server de varme farserede pitabrød med bulgursalat og yoghurtdressing.

Føj til indkøbsseddel
Sæt på madplan
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad