Kartoffelmos med blomkål
Kartoffelmos med blomkål bliver lækkert, luftigt og lidt lettere i konsistensen end den klassiske kartoffelmos og så smager det akkurat lige så fantastisk til alle de dejlige simreretter og hvad man nu ellers holder af at servere sammen med en god gang kartoffelmos.
Det er nemt at lave kartoffelmosen og den er også god at bruge som låg over et fad med kødsauce eller linsegryde.
Det er en fin måde at få lidt nærende kål ind i den gode mos og det bliver spist og nydt med akkurat lige så stor begejstring hos min familie, som når jeg serverer en klassisk kartoffelmos.
Prøv også: alle mine lækre opskrifter på simremad >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kartoffelmos med blomkål
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 1 kg kartofler
- 500 g blomkål
- 75 g smør
- 1,50 dl mælk
- salt og friskkværnet peber
Kog kartofler og blomkål i en gryde i usaltet vand. Lun imens mælken i en lille kasserolle, Hæld vandet fra gryden, når kartoflerne er møre.
Mos kartofler og blomkål med smør og pisk derefter kartoffelmosen ved lav hastighed med lun mælk lidt efter lidt, til konsistensen er luftig og cremet. Smag til med salt og peber.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.