Valdemarsro http://www.valdemarsro.dk/kyllingefilet-med-tomat-karry-og-kokos/

Kyllinge med Tomat, Karry og Kokosmælk

Kylling med tomat, kokos og karry er super lækkert og nemt og enkelt at lave – sådan en rigtig god hverdagsret.

Server den gerne med ris, grønt til og måske et godt brød til.

Super lækkert og nemt.

En ekstra og ikke ubetydelig bonus var at det ikke tog særlig lang tid at lave.

PT25min

Kyllingefilet med tomat, karry og kokos

4 pers.    25 min
4 pers.
Ingredienser
  • 1 pakke gode kyllingefiletter –gerne øko kyllingefiletter
  • 2-3 peberfrugter, jeg har brugt grøn og gul
  • Grønne bønner, en god håndfuld skåret i mindre stykker (jeg brugte frosne)
  • 2 spsk karry
  • 4 store friske tomater skåret i tern
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 tsk salt
  • saften fra 1 lime eller en halv citron
Udskriv opskrift
25 min
Fremgangsmåde

Kyllingerne brunes i en sauterpande sammen med karry i en smule olie. Tilsæt peberfrugterne i tern. Steg i et par minutter og kom tomat, bønner og kokosmælk i retten.

Lad det simre i 10-12 minutter.

Smag til med lime og salt.

Jeg serverer retten med lækre basmati ris, godt brød og en lille skål med cashewnødder ville også være et hit kommer jeg lige i tanke om. Nødderne vil passe perfekt til kokosmælken, karry og risen. Vi må vist hellere få det snart igen.