Bagekartofler med chili
Bagekartofler med chili er virkelig lækkert og det er særligt nemt, hvis man tilbereder retten af en rest fra dagen i forvejen. Så er det blot at lune den lækre chilisauce og komme et par bagekartofler i ovnen.
I opskriften er det en ‘komplet ret’ – men jeg håber du vil lade dig inspirere til at lave en lidt større portion af fx chili con carne, sin carne eller bønnegryde og bruger retten på en ny måde på dag to. Se mange flere tips længere nede i indlægget med mad til to dage – hvor der laves forskellige retter på anden dagen.
Prøv også: opskrift på Quesadillas med chili >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Bagekartofler med chili
- 4 bagekartoffel
- Fyld
- 1 tsk stødt kanel
- 1 tsk stødt koriander
- 1 tsk stødt spidskommen
- 1 tsk røget paprika
- 1 tsk chiliflager
- 1 spsk olivenolie
- 1 rødløg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 squash, groftrevet
- 1 dåse kidneybønner
- Til servering
- 1 dl cremefraiche 18 %
- 1 dl bredbladet persille, eller koriander
- 1 avocado, i skiver
- 0,50 rød chili, i skiver
- salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kartofler
Skrub kartoflerne godt, vend dem i olie og prik dem et par gange med en gaffel. Bag dem i ovnen i ca. 1 time ved 175 grader varmluft, til de er møre.
Chilifyld
Kom krydderier i en gryde med løg, hvidløg og olie og sauter til løgene er bløde. Kom hakkede tomater og squash i gryden og lad det simre i 10 minutter.
Tilsæt bønner og smag til.
Skær et kryds i de bagte kartofler og fyld dem med det varme fyld.
Top med creme fraiche, avocado i skiver og drys med lidt friskhakket rød chili og friske krydderurter, fx frisk koriander eller bredbladet persille.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hejsa Ann-Christine
I opskriften står der ikk hvor meget hakket tomater der skal i Chiligryde? Er det en fejl eller har jeg overset noget?
Jeg elsker forresten dit mad univers, kogebøger og din madplan er en kæmpe hjælp i hverdagen. Tak fordi du er dig
Hvor er det dejligt at høre! Tusind, tusind tak for din søde hilsen ♡
Jeg ved ikke lige hvorfor de hakkede tomater faldt ud af opskriften, men de er opdateret og med igen nu. Tak for at gøre mig opmærksom på det :)
Kh Ann-Christine
Når jeg laver bolognese og ender med en sjat som ikke er rigtig nok til at kalde det et måltid, gemmer jeg det ofte til næste dag og tilsætter maj og kidneybønner og bruger det som fyld i tacos eller burritos sammen med lidt passende grønt.
Så fin en ide! Tak for at dele ♡
Uh et godt indlæg.
Vil du ikke lave flere af dem?
Der behøver ikke være opskrift på dem alle, men opstillet på den måde du har gjort her med
Dag 1, dag 2 og evt 3
Fedt med inspiration på den måde ?
Det er da bare så dejligt at høre ♡
Jo, det vil jeg mægtig gerne :)