Hokkaidosuppe
Hokkaidosuppe er en cremet og lækker græskarsuppe, som smager fantastisk og er nem at lave.
Den lækre fyldige hokkaidosuppe kan laves på uendelig mange måder og kan tilpasses efter smagsløg, ingredienser i køleskabe og lyst til at eksperimentere. Her får I min bedste opskrift på den skønne græskarsuppe, som er super skøn.
Vores favorittoppings til græskarsuppen er sprøde efterårsæbler, ristede græskarkerner, som giver knas, syrlighed, salt, sødt og smag til suppen.
Prøv også: Madplan med indkøbsliste fra Valdemarsro >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Hokkaidosuppe
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 1 hokkaido græskar
- 1 løg, grofthakket
- 4 fed hvidløg, finthakket
- 2 gulerødder, i tern
- 4 kartofler, i tern
- ½ tsk rød chili, finthakket
- ½ tsk stødt spidskommen
- 1 tsk ingefær, fintrevet
- 1 liter grøntsagsbouillon
- 1½ dl piskefløde
- 1 spsk olivenolie
- ½ øko citron, en smule saft herfra
- salt og friskkværnet peber
- Topping
- 1 dl græskarkerner
- 1 tsk smør
- 1 dl græsk yoghurt 10 %
- 1 æble, skåret i små tern
- 1 spsk frisk timian, blade til drys
- ½ tsk honning
- ½ øko citron, saften herfra
- salt og friskkværnet peber
Skyl og skrub hokkaido græskaret godt og skær den midtover. Skrab kernerne ud med en ske og skær hokkaidoen med skræl i grove tern.
Varm olie op i en gryde og sauter alle grøntsagerne, chili, spidskommen og ingefær ved middelvarme i 1-2 minutter.
Hæld grøntsagsbouillon i, så det dækker ca. 2⁄3 af grøntsagerne, hellere lidt for lidt end for meget for du kan altid spæde lidt til, hvis suppen bliver for tyk.
Læg låget på og lad det koge i ca. 15-18 minutter. Blend suppen, til den er helt glat og cremet. Tilsæt citronsaft og fløde, blend igen og smag suppen til med salt og peber.
Topping
Rist græskarkernerne i lidt smør på panden under middelvarme under omrøring, til de begynder at poppe. Tag dem af varmen og drys med lidt salt. Skær æblerne i små tern, rør honning og citronsaft sammen og vend æbleternene i.
Top suppen med græskarkerner, timian, æbletern, græsk yoghurt og lidt friskkværnet peber.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg har planer om at lave suppen, når madklubben kommer på besøg. Hvad tænker du – vil man kunne servere en god grønkålsalat til suppen, eller er det for underligt?
Hej Hanna
Det kan man godt! Eller du kunne servere salaten portionsanrettet som en forret inden suppen. Disse vil være flotte og lækre som en forret: græskarsalat med grønkål, salat med grønkål, æbler og dadler, fyldig salat med grønkål og æble.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Nok den bedste suppe jeg længe har lavet. Nøj, den er god.🎃🍂🧡 . Jeg lavede til 6 personer og skiftede den halve hokkaido ud med 500 gr søde kartofler, brugte bagekartofler isf kartofler, hønsebouillon isf grøntsagsbouillon og tilføjede ekstra krydderier af dem i opskriften samt stødt koriander og karry. Isf frisk chili og ingefær brugte jeg rigeligt med chiliflager og stødt ingefær. Jeg undlod helt fløde, da den blev perfekt cremet og fed uden. Tak af hjertet for opskriften og må du og dine få et skønt efterår. 💛
Hej Nelly
Det er jeg virkelig glad for at høre! Mange tak for din skønne tilbagemelding på opskriften, det er så skønt det nu er blevet hokkaidosæson igen :)
God weekend og rigtig dejlig efterår til dig og dine
Kh Ann-Christine
Bruger fu græskarkernerne fra hokkaidoen eller køber du græskarkerner
Hej Jette
Jeg bruger købte græskarkerner. Synes det er sjovt at eksperimentere med brugen af græskarnerne i de hele græskar, men synes personligt at de købte tørrede græskarkerner smager bedst :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine