Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/hakkeboeffer-i-fad/

Hakkebøffer i fad med krydret tomatflødesauce

Hakkebøffer er en blandt mange skønne klassiske danske retter og her har jeg givet den klassiske hakkebøf et twist og tilberedt som hakkebøffer i fad, som et dejligt alternativt til den mere traditionelle brune sauce og bløde løg stegt på panden.

I min opskrift på hakkebøffer tilberedt i fad har jeg sneget en masse skønne grøntsager i retten, tilberedt en lækker krydret tomatflødesauce og så kan jeg virkelig godt lide at servere den med denne lækre blomkålssalat til.

PT45M

Hakkebøffer i fad med krydret tomatflødesauce

Tid i alt45 min.
Arbejdstid30 min.
Kan frysesJa
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 400 g hakket oksekød
  • 200 g champignon, skåret i kvarte
  • 2 løg, finthakkede
  • 2 porre, i tynde skiver
  • 50 g chorizo, finthakket
  • 1 tsk timian, tørret
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 2 rød peberfrugt, i tynde strimler eller tern
  • 1 tsk sød paprika, eller røget paprika
  • 1 dl piskefløde
  • 100 g flødeost, pikant
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 spsk olivenolie, eller smør til stegning
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
Udskriv 
Fremgangsmåde

Form fire bøffer. Det er vigtigt, at de er lige store og har samme højde, når de steges. Krydr dem med salt og peber og steg dem i et minut på hver side ved høj varme på en pande i smør og olie. De skal kun have stegeskorpe, og endelig ikke gennemsteges!

Tag hakkebøfferne af panden og anret dem i et smurt ovnfast fad.

Steg champignoner ved høj varme på den samme pande som bøfferne i et par minutter, tilsæt ekstra olie, hvis nødvendigt.

Tilsæt løg, porre, chorizo, timian og hvidløg. Sauter det ved middelvarme, til løg og porre er klare og bløde. Kom derefter peberfrugt, paprika, fløde, pikant flødeost og hakkede tomater på panden og rør rundt.

Smag til med salt og peber og varm saucen godt igennem i et par minutter. Hæld den over hakkebøfferne i fadet og bag retten i en forvarmet ovn i 10-15 minutter ved 175 grader varmluft.

Tilberedelsestiden kan variere lidt, så tjek dem gerne efter cirka 10 minutter, så du sikrer dig, at de ikke får for meget.