Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/pasta-med-graeskarsauce/ Aftensmad Familiefavoritter, Mad på budget, Nem Hverdagsmad, Pasta, Vegetar

Pasta med græskarsauce

Uimodståelig lækker og cremet pasta med græskarsauce fyldt med lækre krydderier og dejlig smag.

Uhm, det smager virkelig godt!

Det er en dejligt mættende ret, for jeg tilføjer linser og varmende krydderier, så tallerkenen bliver smækfyldt med næring for både krop og sjæl.

Sådan en servering passer perfekt til travle hverdage, for den tager vitterligt ikke lang til at lave og jeg elsker at jeg på kort tid kan samle min familie om spisebordet og servere denne ret for dem på en helt almindelig tirsdag.

Prøv også: min opskrift på gnocchi i tomatsauce >>

Pasta med cremet græskarsauce
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT35MPT30M4

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad
Ingredienser
  • 2 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 300 g hokkaido græskar, i små tern
  • 100 g røde linser
  • grøntsagsbouillon
  • ½ tsk chiliflager
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • 1 tsk fennikelfrø
  • 10 g ingefær, fintrevet
  • 1 dl piskefløde
  • 1 øko citron, saft og fintrevet skal
  • 2 spsk olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • Til servering
  • 400 g pasta
  • ½ håndfuld frisk timian
  • 50 g valnødder, grofthakket
  • 75 g parmesan, eller anden hård ost, friskrevet
Fremgangsmåde

Sauter løgene ved middelvarme i en gryde med olie, til løgene er bløde. Tilsæt hvidløg, græskar, røde linser, grøntsagsbouillon og krydderier og bring i kog. Læg låg på og lad det simre i 20-25 minutter, til græskar og linser er møre. Kog imens pastaen.

Kom græskargryden i en blender og kør til saucen er cremet og ensartet. Tilsæt piskefløde og fintrevet citronskal, og blend igen. Smag godt til med lidt citronsaft, salt og peber.

Vend den dampende varme pasta med cremet græskarsauce og server med et drys timian, valnøddekerner og friskrevet parmesan.

Føj til indkøbsseddel
Sæt på madplan
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad