Pasta med rødbedesauce
Den farvestrålende pink pasta med rødbedesauce er virkelig lækker. Denne dejlige farvefine ret gik viralt for et par år siden og den smukke pastaret er virkelig også særdeles velsmagende.
De bagte rødbeder skal blendes med løg, hvidløg, flødeost og citron. Det giver en virkelig lækker, cremet og smagfuld sauce. Det er nemt og det er så lækkert!
Der findes flere variationer af den lækre pastaret med bagte rødbeder, og her får I min variant, som er med dejlige krydderier, aromatisk citron og godt med friskkværnet peber. Der skal nemlig gerne lidt frisk og syrlig citron og friskkværnet peber til at balancere den sødmefyldte rødbedesmag i saucen.
Prøv også: min opskrift på coleslaw >>
Arbejdstid 25 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Pasta med rødbedesauce
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 300 g rødbeder, i tern
- 3 løg, i både
- 4 fed hvidløg
- 1 øko citron, fintrevet skal og lidt saft herfra
- 1 tsk tørret rosmarin
- 0,50 tsk fennikelfrø
- 150 g naturel flødeost
- 1 dl grøntsagsbouillon
- 2 spsk olivenolie
- salt og friskkværnet peber
- 400 g pasta
- 1 dl pastavand
- Til servering
- 25 g pinjekerner, ristede
- 70 g rucola
- 50 g parmesan, friskrevet
Kom rødbedetern, løg, hvidløg, rosmarin, fennikelfrø, flødeost, grøntsagsbouillon, olivenolie, salt og friskkværnet peber i et smurt ovnfast fad og vend det godt sammen. Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 30 minutter.
Kog imens pastaen i letsaltet vand, til den er mør. Tag lidt kogevand fra pastaen til at komme i saucen og hæld resten af vandet fra pastaen, gennem en sigte.
Blend de bagte rødbeder mv fra det ovnfaste fad i en blender, til det er en fløjlsblød cremet sauce. Juster konsistensen med kogevandet fra pastaen. Smag rødbedesaucen til med citronsaft, fintrevet citronskal, salt og friskkværnet peber. Vend pastaen i den pink rødbedesauce og server på tallerkener med et drys rucola, pinjekerner og friskrevet ost.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Tak for inspiration.
Jeg lavede den med fetaost i stedet for flødeost, rigeligt med frisk rosmarin, et helt (ikke fed) hvidløg og saltristede valnødder. Se, det var det rigtig festmåltid. Dertil en enkel frisk ruccola-salat med granatæble, rødløg og bagt graskar.
Hej Trine
Tusind tak for din søde tilbagemelding.
Lækker variation, det lyder som et virkelig skønt måltid og tak for at dele dine fine tips til at variere retten.
Kh Ann-Christine
Det var en lækker og hurtig ret. Rigeligt med rødbede sauce til pastaen syntes vi. Vi havde ikke smørost men brugte en blød gedeost ost istedet.
Hej Jette
Hvor er det dejligt at høre!
Mange tak for din skønne tilbagemelding på opskriften, det er jeg glad for. Jeg kan godt lide der er rigeligt sauce til denne, da den ellers kan blive lidt tør. Hvis man har i overskud til ens egen smag, kan den evt bruges som en dip til grøntsager eller brød.
Kh Ann-Christine
Hej Ann Christine
Godt nytår🎊🍾
Jeg har i utrolig mange år haft stor fornøjelse at dine mange gode forslag til aftensmad.
Jeg har pr. 1. januar fået ny mailadresse og derfor ikke modtaget dine opskrifter, mon jeg kan komme på igen, eller skal vi “gå sultne i seng” i det nye år❓
Kh Ulla.
Hej Ulla
Rigtig godt nytår :)
Hvor er det dejligt at høre du er glad for nyhedsbrevet og opskrifterne. Send endelig en mail med både din gamle og nye adresse til mail@valdemarsro.dk så retter jeg eller Martin din mail i systemet.
Kh Ann-Christine