Baconruller i kartoffelfad med grønt
Her får I min opskrift på baconruller i kartoffelfad med grønt, som er smækfyldt med smag, krydderier og dejlige grøntsager. Perfekt til en hyggelig weekendmiddag, men også på hverdage, hvor den for det meste af tiden passer sig selv i ovnen, inden den skal serveres.
Man kan servere en simpel grøn salat til, jeg synes det gør den ekstra lækker og giver lidt friskt sprødt til. Men da der er godt med grønt i fadet, så det er strengt taget ikke et must. Det er så dejligt og nemt med ’alt i et fad’ måltider, og de små baconruller er et hit hos både børn og voksne.
Prøv også: flere opskrifter på aftensmad >>
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene. Sauter porre på en pande med olie, til de falder let sammen, men uden at tage farve. Kom soltørrede tomater, squash, rosmarin, spinat, grøntsagsboullion og piskefløde på panden og vend det godt sammen til spinaten falder sammen. Lad det simrekoge i 5 minutter og smag til med salt og peber. Læg skiftevis et lag af kartofler og et tyndt lag af grøntsags-flødeblandingen i et smurt ovnfast fad. Bag i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i cirka 25 minutter. Baconruller Del dejen i mindre portioner, og form små aflange frikadeller – svarende til 2 baconruller pr person. Skær baconen over midten og læg to halve stykker ved siden af hinanden. Læg farsrullen på, og rul omkring til små baconruller. Tag det ovnfaste fad ud af ovnen og anret baconrullerne i fadet. Bag retten videre i ovnen i cirka 30-45 minutter, til kartoflerne er møre og baconrullerne er gennemstegte.
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Baconruller i kartoffelfad med grønt
Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad
Kom svinekød, løg, soltørrede tomater, timian, æg, piskefløde, hvedemel, salt og peber i en skål og rør det sammen til en god fars. Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Udskriv
Send
Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad











Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej, det kan godt være jeg er dårlig itil opskrifter,
Men føler det lidt for lidt væske med kun 2dl i alt af væske. Føler kun jeg havde nok grønsager til 1 lag.
Hej Emil
Kartoflerne skal ikke være dækket af væde i denne ret, men blot lægges lag på lag med grøntsagsblandingen.
Der er meget væde i squashen, så jeg plejer ikke at tilsætte ekstra, men det er en smagssag, så du kan tilføje ekstra fløde+grøntsagsbouillon hvis du synes :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej,
Kan man udskifte fx fløden med noget andet for at gøre retten lidt mere kalorievenlig??
Hej Helle
Du kan undlade det i baconrullerne, og evt komme en anelse mindre i saucen til fadet. Lidt fløde er dog det der giver smag og gør retten ekstra lækker. Så jeg vil faktisk næsten hellere anbefale at skrue op for grøntsagerne i retten og servere en god grøn kålsalat til.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine,
Ok – tak… jeg prøver mig lidt frem…
Kan der mon bruges andet hk kød end svinekød? Det lyder som en vildt lækker opskrift – vi spiser bare ikke svinekød her i huset 😄
Hej Tina
Jo, du kan lave den med kyllingefars og kalkunbacon. Eller undlade bacon og bruge alt fra lam til oksekød, kalv, fjerkræ.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine