Græskarsalat med grønkål og feta
Velsmagende og smuk græskarsalat med grønkål, sprøde ristede græskarkerner, som er fyldt med smag – og som fint også kan bruges som snack. En herlig anretning og en dejligt mættende salat, som jeg fint kan spise til frokost som den er eller servere til aftensmaden sammen med fx kylling, grøntsagsdeller, en gryderet eller andet efterårsskønt.
Her vil jeg dele min græskarsalat med grønkål, for de to herligheder er et virkelig fint match. Kan I ikke få fat på grønkål, eller har lyst til en mere let salat, så brug blot en anden grøn salat i stedet.
Prøv også: min opskrift på den lækre græskarsuppe >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Græskarsalat med grønkål og feta
- Bagt hokkaidotern
- 1 hokkaido græskar, skåret i tern
- 1 øko citron, fintrevet skal (saften bruges til vinaigrette)
- 1 spsk frisk timian
- 3 spsk olivenolie
- salt og friskkværnet peber
- Ristede Græskarkerner
- 1 dl græskarkerner
- 1 tsk chiliflager
- salt
- 1 spsk olivenolie
- Vinaigrette dressing
- 1 spsk olivenolie
- 1 tsk honning
- 1 øko citron, saft
- 1 spsk ingefær, friskrevet
- 1 tsk dijon sennep
- salt og friskkværnet peber
- Derudover
- 125 g grønkål
- 2 håndfulde frisk mynte, finthakket
- 100 g feta, smul1dret
Bagt hokkaidotern
Vend græskartern med olivenolie, citronskal (gem en smule til græskarkernerne), timian, salt og peber. Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 25 minutter.
Ristede græskarkerner
Kom græskarkerner på en tør pande og rist dem under omrøring, til de er sprøde. Skru derefter helt ned for varmen og vend kernerne med salt, olivenolie og chiliflager samt en smule citronskal.
Vinaigrettedressing
Vend alle ingredienserne til dressingen sammen og smag godt til.
Anret salaten
Vend den fintsnittede grønkål med dressing og anret på et fad med græskar, ristede græskarkerner, smuldret fetaost og frisk mynte, kværn lidt peber over og drys med en smule salt.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad














Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Mange af “dine” opskrifter er altså opfundet af andre før dig , så jeg håber da ikke at du snyder dem for ophavsrettighederne Synes du nurde henvise til de oprindelige “ opfindere “—
Hej Kiss Fibiger
Det er rigtigt at der er opskrifter som jeg ikke har opfundet i sin overordnede form fx frikadeller, lasagne, dhal, øllebrød osv – og hvem er den oprindelige opfinder til disse opskrifter? Lige sådan med denne opskrift på græskarsalat med grønkål og feta er jo lige ledes lavet i adskillige variationer lige siden fetaosten ramte Danmark for årtier tilbage.
Jeg er faktisk ikke helt med hvad du mener og jeg står helt på mål for mine opskrifter. Jeg gør mig virkelig umage med mit arbejde.
Oftest starter maden ud fra fri fantasi, som fx med råvarerne græskar, grønkål og feta til denne salat og når det ikke er klassiske retter jeg arbejder med, arbejder jeg med at sammensætte råvarer og krydderier som jeg har lyst til. Det kan også være at jeg fået en ny ide på baggrund af en af mine tidligere udgivne opskrifter, noget jeg har spist på en restaurant eller på en ferie.
Andre gange, som hvis jeg fx har været ude og spise en fantastisk Pad Krapow og gerne vil lave og dele sådan en opskrift med jer, så laver jeg en grundig research, så jeg har grundessensen af retten på plads. Derefter laver mit eget bud på retten. Det samme har jeg gjort, når jeg har skrevet mine opskrifter på dhal, frikadeller, øllebrød mv – derfor kan jeg godt sige at mine versioner af de klassiske opskrifter, er mine opskrifter. Det er helt i tråd med god skik på området.
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine.
Hvad vil du serverer salaten til?
F.eks kød?
Tak på forhånd
Hej Mette
Jeg har lavet en samling opskrifter der passer rigtig godt til, den kan du finde under “forslag til servering” som er under opskriften, hvis du scroller lidt ned i indlægget :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Vi er ikke vilde med mynte, hvad kan jeg erstatte det med ?
Hej Linda
Du kan bruge fx frisk timian i stedet :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine