Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kylling-karry-kokos/

Kylling med Tomat, Karry og Kokos

Kylling med tomat, karry og kokos er lækkert, nemt og enkelt at lave.

Det er en rigtig god hverdagsret, som ikke tager lang til at tilberede, som smager dejligt og som også er god til børnenes egne madlavningsdage.

Opskriften er temmelig enkel og har man lyst, så kan man frit justere den til med lidt ekstra krydderier, jeg kommer med lidt tip til dette i teksten under opskriften.

Prøv også: min bedste opskrift på gulerodsboller >>

PT25M

Kylling med tomat, karry og kokos

Tid i alt25 min.
Arbejdstid15 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 2 spsk karry, medium
  • 300 g kyllingefilet, skåret i tern
  • 2 rød peberfrugt, skåret i små tern
  • 50 g haricots verts, frost eller evt. friske
  • 4 tomat, skåret i tern
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 øko lime, saft og fintrevet skal
  • 1 spsk olivenolie, til stegning
  • salt
  • sort peber
  • Til servering
  • 3 dl basmati ris, kogt efter vejl på emballagen
  • 40 g cashewnødder, grofthakket
  • 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Rist karry på en tør pande ved middelvarme til det begynder dufte. Kom olie og kylling på panden og brun kyllingen af på alle sider.

Tilsæt peberfrugter, tomat, bønner og kokosmælk i retten og lad det simre i 10-15 minutter til kyllingen er gennemstegt.

Smag til med limesaft, fintrevet limeskab, salt og peber.

Kan fx serveres med lækre basmati ris, hakkede cashewnødder og et drys bredbladet persille.