Quinoadeller
Quinoadeller hitter på min top tre liste over bedste grøntsagsfrikadeller.
De er sprøde, saftige, mættende og har en virkelig skøn smag. Dertil kommer at de også smager godt dagen efter og egner sig glimrende til madpakker + hvis man laver nogle lidt ekstra store bøffer, så er de også geniale i en vegetarburger.
Hvis man ikke er til feta, så man man fint springe det over, men jeg synes det lige giver det ekstra … – og alternativt kan bruges finthakket halloumi.
Prøv også: min opskrift på lækre spinatvafler >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 10 stk.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Quinoadeller
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 150 g quinoa
- 2 dl grøntsagsbouillon
- 3 æg
- 2 rødløg, finthakkede
- 3 fed hvidløg, pressede
- 1 håndfuld persille, finthakket
- 1 dåse kikærter, drænede, skyllede og grofthakkede
- 2 tsk stødt spidskommen
- 1 tsk tørret timian
- 1 tsk tørret oregano
- 50 g hvedemel
- 75 g feta
- 1 tsk olivenolie, til pensling
- salt og friskkværnet peber
Skyl quinoa grundigt gennem en sigte. Kom quinoa og grøntsagsbouillon i en gryde og lad det simrekoge i 15 minutter under låg.
Hæld overskydende væde fra og kom den kogte quinoa i en skål og rør det grundigt sammen med æg, rødløg, hvidløg, persille, kikærter, alle krydderierne, hvedemel og smuldret feta.
Rør det hele godt sammen til en fars. Lad farsen trække på køl i 30 minutter.
Form 10 deller og læg dem på en bradepande med bagepapir. Pensl med olie og bag dem i en forvarmet ovn ved 190 grader varmluft i ca. 25 minutter. Vend dem, når halvdelen af tiden er gået.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Super lækre!
Jeg valgte dog hvid quinoa, som gør dem mere bløde, men det fungerer super godt især til børnene😊. Og en masse friske krydderurter oveni.
Dejlig opskrift 😊
Hej Stine
Hvor er det dejligt at høre! Tusind tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Tror du, at man kan putte noget revet kartoffel i, som med falaflerne?
Hej Lisbeth
Ja, det kan man sagtens gøre. Det vil også være lækkert!
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Tak for lækker opskrift ❤️ Godt nok lærte jeg dem lavet uden kikærter og stegt på en pande (sjovt forholdene stadig passer), men mums de er lækre ! Geniale til aftensmaden og så i fryseren til madpakker, nemme aftener eller lign !
Hvor dejligt! Det er jeg glad for at høre.
Tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine